Lovgrundlag
Som udgangspunkt har alle pligt til at afgive forklaring i retten som vidne. Dette gælder således også vagtfunktionæren. Anmeldelse af et strafbart forhold eller et formentligt strafbart forhold kan ske til politiet. Bortset fra nogle særlige tilfælde (“Særlig anmeldelsespligt”) er der ikke anmeldelsespligt overfor politiet for private borgere, og det gælder også vagtfunktionæren. For yderligere informationer se “Link til Retsregler”.
Eksempler
Vidne og anmeldelse
En vagtfunktionær er vidne til et overfald. Vagtfunktionæren vælger at anmelde hændelsen til politiet og indkaldes efterfølgende til retsmøde. Umiddelbart efter hændelsen har vagtfunktionæren udarbejdet notater over hændelsen, hvilke betyder at han i retten er i stand til klart og tydeligt at redegøre for hændelsesforløbet.