Kort fortalt
Restaurationsloven og dørmandsloven har på mange måder direkte indflydelse på navnlig de dørmænd, der er beskæftiget med adgangskontrol og sikkerhedsopgaver i restaurationer. Eksempelvis beskriver restaurationsloven hvilke regler, der gælder i forhold til at kunne varetage hvervet som dørmand i en restaurationsvirksomhed. Der er bl.a. krav til uddannelse, uniformering og alder. Loven beskriver ligeledes, hvornår en godkendelse kan tilbagekaldes.
Eksempler
Godkendelse af dørmand
En person på 23 år ønsker at få en dørmandsautorisation. I følge loven kan autorisation gives en person, der minimum er fyldt 18 år. Derudover skal han opfylde de krav til uddannelse, som Erhvervs- og Selskabsstyrelsen fastsætter (se Bekendtgørelse om dørmænd – retsinformation.dk). Ligesom det er tilfældet for godkendelse af personale i en vagtvirksomhed (jvf. vagtloven) skal personen kunne vandels godkendes, hvilket betyder, at hvis man er dømt for kriminalitet, der indebærer en nærliggende fare for misbrug af hvervet som dørmand, vil man ikke kunne godkendes. Ligeledes må personen ikke have udvist en sådan adfærd, at der er grund til at antage, at vedkommende ikke vil udøve hvervet på forsvarlig måde.