Lov om vagtvirksomhed

Vagtloven

De almindelige betingelser for at udøve vagtvirksomhed er beskrevet i Lov om vagtvirksomhed – populært kaldet Vagtloven.

I bekendtgørelse om vagtvirksomhed, der er udstedt i medfør af loven (vagtloven), er disse regler uddybet.

Formelle regler

I loven og bekendtgørelsen findes reglerne for, at man som firma og vagtfunktionær lovligt kan drive vagtvirksomhed. Det kaldes de formelle regler.

Hvordan vagtvirksomhed lovligt udøves dvs., hvad må, kan og skal vagtfirma og vagtfunktionær gøre i de konkrete situationer, kaldes de materielle regler.

Materielle regler

Disse regler er bredt ud over en “palette” af love og regler. For det første er der i kundekontrakten angivet de nærmere vilkår vagtfunktionæren arbejder under.
Dernæst findes en række love ikke mindst straffeloven, retsplejeloven og politiloven, men efter omstændighederne også en række særlove, der har direkte indflydelse på vagtfunktionærens arbejde og dermed, hvordan han eller hun skal forholde sig i konkrete situationer.

Disse love af betydning for vagtvirksomhed vil blive behandlet senere i bogen.

I dette kapitel beskrives betingelserne for, hvornår man overhovedet må tilbyde sin tjeneste som vagtfirma og vagtfunktionær.

Hvad er vagtvirksomhed?

Vagtlovens § 1

Vagtlovens § 1 beskriver, hvad man forstår ved vagtvirksomhed:

Lovens regler om vagtvirksomhed finder anvendelse på enhver selvstændig virksomhed, hvorved personer

Vagtvirksomhed handler som hovedregel om at føre tilsyn eller, om man vil, passe på private områder f.eks. boliger, virksomheder, butikker etc., altså områder, hvor vagtfirmaet og dets ansatte får overladt ejerens beføjelser med hensyn til at passe på sit område og de mennesker, der opholder sig der.

At et område er privat, betyder populært sagt, at her bestemmer ejeren, hvem der må komme ind på området og må opholde sig der.

Det er principielt politiets opgave at udøve vagtvirksomhed, dvs. opretholde ro og orden på offentlige områder.

Der er imidlertid en række områder, der både er offentlige og private. Nok er der nogle, der har privat ejendomsret eller råderet over området, men det er samtidig et område, der er offentligt i den forstand, at der er almindelig adgang for alle. Det gælder f.eks. jernbane- og busstationer, lufthavne, havneområder og som et meget praktisk eksempel butikscentre.

Udøvelse af vagtvirksomhed på områder med almindelig adgang må kun udøves med særlig tilladelse. Denne regel understreger, at området for privat vagtvirksomhed er private områder.

Autorisation

Vagtlovens § 2

Et vagtfirma skal have en autorisation, der gives af rigspolitichefen.

Personalet i et vagtfirma skal være godkendt. Hvad det betyder, vil blive omtalt under emnet: Godkendelse af personale.

Vagtlovens § 1

En autorisation meddeles for bestemte former for vagtvirksomhed, som er nævnt i Vagtlovens § 1. Der kan være tale om autorisation til almindelig vagtvirksomhed (”føre tilsyn”), eller til at udføre værditransport eller personbeskyttelse (bodyguard) etc. Autorisation kan gælde for flere funktionsområder.

Tidsramme

Autorisation gives for et tidsrum af højest 5 år med mulighed for forlængelse. Den gælder for en eller flere politikredse eller for hele landet.

I autorisationen kan fastsættes nærmere vilkår bl.a. om fast forretningssted, udstyr og køretøjer og personalets udrustning og uniformering.

Vagtlovens § 6

Særlige tilladelser

En autorisation omfatter ikke adgang til at udøve vagtvirksomhed på steder, hvortil der er almindelig adgang. Det kræver som nævnt en særlig tilladelse, der efter omstændighederne gives af enten rigspolitichefen eller af den stedlige politidirektør.

Skal der f.eks. gives tilladelse til vagtvirksomhed på socialkontorer og andre offentlige kontorer, meddeles tilladelse af rigspolitichefen.

Skal der gives tilladelse til vagtvirksomhed på en gågadestrækning i en bestemt by, gives tilladelsen af den stedlige politidirektør.

Vagtlovens § 6

Betingelser for autorisation

Man skal efter § 6 opfylde en række betingelser for at få autorisation.

Som hovedregel skal ansøgeren have bopæl i Danmark, men dette krav kan fraviges i de tilfælde, hvor Danmark i henhold til international aftale eller ved bestemmelse fastsat af justitsministeren accepterer det – f.eks. ved personer, som er bosat i Sverige.

Ansøgeren skal være fyldt 25 år og være fuldt myndig både med hensyn til sine personlige og økonomiske forhold. Han skal have fuld rådighed over sin økonomi og må således ikke være under betalingsstandsning eller under konkurs.

Han må heller ikke have betydelig forfalden gæld til det offentlige f.eks. skattegæld.

I betingelserne indgår også, hvad man kalder vandelskrav.

Ansøgeren må ikke være dømt for strafbare forhold, der begrunder en nærliggende fare for misbrug af adgangen til at udøve vagtvirksomhed.

Endelig indgår det i betingelserne for autorisation, at der er grund til at antage, at ansøgeren vil kunne udøve vagtvirksomhed på forsvarlig måde og i overensstemmelse med god skik for branchen.

Godkendelse af personale

Vagtlovens § 7

Personalet i et vagtfirma skal godkendes af politidirektøren i den politikreds, hvor firmaets hovedkontor er beliggende.

En vagtmedarbejder skal være fyldt 18 år.

Undtagelser

Det er dog ikke alle medarbejdere, der skal godkendes. Rengørings- og serveringspersonale skal ikke godkendes. Det skal derimod administrativt, teknisk og salgpersonale, også selvom de ikke er fyldt 18 år og også selv om de ikke udfører egentlig vagtvirksomhed som beskrevet i lovens § 1.

Straffelovens § 78

Godkendelse kan nægtes, hvis vedkommende er dømt for strafbart forhold, der begrunder en nærliggende fare for misbrug af stillingen som vagtfunktionær, sådan som det omtales i Straffelovens § 78.

Godkendelse kan også nægtes, hvis politidirektøren finder, at den pågældende i sin stilling eller erhverv har udvist en sådan adfærd, at der er grund til at antage, at vedkommende ikke vil kunne udføre sit arbejde på forsvarlig måde.

Den, der af politidirektøren er blevet nægtet godkendelse, kan personligt eller ved det ansættende firma klage over afgørelsen til rigspolitichefen. Endeligt er der mulighed for at indbringe nægtelsen for retten, hvilket typisk vil kræve advokatbistand.

Tilbagekaldelse

En godkendelse kan tilbagekaldes af politidirektøren, såfremt vedkommende har gjort sig skyldig i grov eller oftere gentagen overtrædelse af vilkår for godkendelsen eller bestemmelser, fastsat i loven. Det er også muligt at der ved dom for et strafbart forhold sker frakendelse af retten til at blive godkendt til vagttjeneste permanent eller i en periode.

Personalets uddannelse

Personalets uniformering

Uniformering

Vagtbekendtgørelse § 10 og 11

I Vagtbekendtgørelsens § 10 og11 fremgår det, at vagtfunktionæren som hovedregel skal være uniformeret under udførelse af vagtvirksomhed. Det gælder dog ikke såfremt vagtvirksomheden udføres i lokaler, hvortil der er almindelig adgang – f.eks. butikskontrollanter.

Derudover kan politiet give tilladelse til at nogle bestemte ansatte under udførelsen af nærmere angivne opgaver ikke skal bære uniform.

Vagtfirmaet kan for så vidt selv bestemme, hvordan firmaets uniform skal se ud, men der er to krav

Personlegitimation

Hvad enten vagtvirksomhed udføres uniformeret eller i civilt, skal vagtfunktionæren altid medføre personlegitimationskort. Personlegitimationskortet udstedes af rigspolitichefen, når politidirektøren har meddelt sin godkendelse af vedkommende vagtfunktionær.

§12 Det fremgår af vagtbekendtgørelsens § 12, at personlegitimationskortet som hovedregel altid skal bæres synligt. Dog behøver navnet ikke være synligt. Politiet og andre myndigheder og principielt alle borgere, der har et berettiget krav på at kunne forvisse sig om, at de virkelig står overfor en godkendt vagtfunktionær.

Såfremt der er særlige grunde der taler for det – f.eks. ønsket om fuld anonymitet – kan politiet give tilladelse til at nogle bestemte ansatte under udførelse af nærmere angivne opgaver ikke skal bære legitimationskortet synligt. Det skal dog vises på forlangende.

Ved ansættelsens ophør skal personlegitimationskortet sendes tilbage til den godkendende politidirektør.

Lov om Restaurationsvirksomhed

Bekendtgørelse af lov om restaurationsvirksomhed og alkoholbevilling m.v.

Restaurationsloven har på mange måder direkte indflydelse på vagtpersonalets dagligdag. Dette gælder navnlig de dørmænd, der er beskæftiget med adgangskontrol og sikkerhedsopgaver i restaurationen.

Loven anviser en række administrative krav til at drive restaurationsvirksomhed og derfor er kun de vigtigste bestemmelser for vagtpersonalet eller dørmanden omtalt her. En restaurant er i lovens forstand en restaurant, et hotel hvortil der er indrettet restaurant eller diskotek, et diskotek, et værtshus en café og lignende, hvor der udskænkes stærke drikke. Ved stærke drikke forstås i denne lov drikkevarer med 2,8 pct. volumen alkohol eller derover.

Lovens område

Restaurationsloven § 1

Denne lov omfatter restaurationsvirksomhed, hvorved forstås selvstændig erhvervsvirksomhed ved servering af stærke drikke. Endvidere omfatter loven servering af stærke drikke ved enkeltstående arrangementer i begrænset omfang.

Ved servering forstås i denne lov salg af stærke drikke til nydelse på eller ved salgsstedet.

Bestyrere, dørmænd og andre ansatte i serveringssteder med alkoholbevilling

§15a

Dørmænd i restaurationsvirksomheder skal være autoriserede. Autorisationen meddeles af politidirektøren, i den politikreds, hvor ansøgeren bor. Har ansøgeren ikke bopæl her i riget, meddeles autorisationen af politidirektøren i København. En autorisation gælder for hele landet.

Autorisation kan meddeles en person, der

1. er fyldt 18 år,

2. opfylder de krav til uddannelse, som Erhvervs- og Selskabsstyrelsen fastsætter (se dørmandsbekendtgørelsen)

3. ikke er dømt for strafbart forhold, der indebærer en nærliggende fare for misbrug af hvervet, jf. straffelovens § 78, stk. 2, (det såkaldte vandelskrav, hvor der er nærliggende risiko for misbrug af stillingen eller hvervet) og

4. ikke har udvist en sådan adfærd, at der er grund til at antage, at vedkommende ikke vil udøve hvervet på forsvarlig måde.

Personer, som i henhold til lov om vagtvirksomhed er autoriseret til at drive vagtvirksomhed, og en vagtvirksomheds godkendte personale kan uden anden autorisation varetage hvervet som dørmand i restaurationsvirksomheder.

En autorisation som dørmand kan efter omstændighederne begrænses og betinges.

Politiet kan gøre undtagelse fra kravet om uddannelse, som Erhvervs- og Selskabsstyrelsen fastsætter (se dørmandsbekendtgørelsen), hvis en person har de fornødne kvalifikationer.

Påbud om anvendelse af dørmænd

§15b

Bevillingsmyndigheden kan meddele påbud om (dvs. bestemme), at der i en restaurationsvirksomhed skal anvendes dørmænd, hvis det skønnes nødvendigt af hensyn til den forsvarlige drift af virksomheden.

Godkendelse som bestyrer, autorisation som dørmand eller godkendelse som ansat kan frakendes eller tilbagekaldes, hvis

§15c og d

1. bestyreren, dørmanden eller den ansatte har gjort sig skyldig i grov eller gentagen overtrædelse af vilkår for autorisationen eller af bestemmelser i loven eller forskrifter udstedt i medfør af loven eller

2. der er særlig grund til at antage, at bestyreren, dørmanden eller den ansatte ikke vil varetage sit hverv på forsvarlig måde.

Afgørelse om tilbagekaldelse kan af bestyreren, dørmanden eller den ansatte kræves indbragt for domstolene.

Unge personers beskæftigelse

§27

På serveringssteder, hvor der serveres stærke drikke, (dvs. drikkevarer over 2,8 ptc. volumen alkohol) må personer under 18 år ikke være beskæftiget i serveringslokaler, garderober eller toiletter i åbningstiden. Dette gælder dog ikke personer, der er under uddannelse i tjenerfaget eller er uddannet i dette fag, eller værtens børn og børnebørn. Dørmanden er ikke (juridisk) forpligtiget i at gribe ind, hvis han eller hun får kendskab til en ung under 18 år er beskæftiget i restauranten, men bør af etiske grunde påtale forholdet overfor restauratøren – evt. i samråd med det vagtfirma, hvor han eller hun er ansat.

Lukketid

§28

Den almindelige lukketid er fra kl. 24 til kl. 5.
Kommunalbestyrelsen kan dog give tilladelse til, at der holdes åbent længere tid end den almindelige åbningstid, hvilket som bekendt er gældende mange steder. Senest et kvarter efter lukketidens indtræden må der ikke ske indtagelse af mad og drikkevarer. Dørmanden bør (skal) kende de forskellige lukketider, hvor han eller hun har sin vagt.

Forbud mod servering af stærke drikke

§29

På serveringssteder er det forbudt enhver at servere eller lade servere, herunder gennem automater, stærke drikke for personer, der

1. ikke er fyldt 18 år, eller

2. om hvem der er grund til at antage, at de ved yderligere indtagelse af stærke drikke vil give anledning til fare for sig selv eller fare eller ulempe for andre.

På serveringssteder, hvor der serveres stærke drikke, har bevillingshaveren pligt til på et sted, der er iøjnefaldende for gæsterne, at anbringe opslag om, at det er forbudt at servere stærke drikke for personer, der ikke er fyldt 18 år.

På serveringssteder, hvor der serveres stærke drikke, har bevillingshaveren pligt til at drage omsorg for, at der også er mulighed for at få serveret andre drikke.

Forbud mod ophold

§31

Politiet kan under særlige forhold forbyde indehaveren af restauranten, at lade personer under 18 år opholde sig som gæster i vedkommende virksomhed.

Politiet kan forbyde personer, der søger fortjeneste ved prostitution, eller andre som har begået en strafbar handling, at opholde sig som gæster i bestemte virksomheder. Politiet kan tillige forbyde de pågældende indehavere at modtage disse personer som gæster.

Politiet kan videregive oplysninger til indehavere og bestyrere om, hvilke personer der har fået forbud mod at opholde sig som gæst i den pågældende virksomhed.

De oplysninger, som politiet videregiver, må kun behandles af indehavere, bestyrere og dørmænd, og behandling må kun ske i det omfang, det er nødvendigt for at håndhæve forbuddet om ophold

Indehavere, bestyrere og dørmænd har tavshedspligt med hensyn til deres viden om hvem der er meddelt forbud mod at opholde sig i restauranten. (se straffelovens §§ 152 og 152 c – 152 f)

Forstyrrelse af den offentlige orden

§32

På steder, hvorfra der foregår salg af mad og drikkevarer til nydelse på eller ved salgsstedet, og hvortil der er offentlig adgang, er det forbudt at udvise støjende, voldelig, fornærmelig eller lignende adfærd, der er egnet til at forstyrre den offentlige orden eller medføre ulempe for andre tilstedeværende eller omboende.

Såfremt nogen overtræder forbuddet, skal værten eller dennes stedfortræder påtale forholdet og om fornødent bortvise den pågældende eller tilkalde politiet.
Dørmanden vil ofte her fungere som stedfortræder og han eller hun er således forpligtiget til at at gribe ind og om nødvendigt tilkalde politiet.

Har slagsmål eller anden betydelig uorden fundet sted i virksomheden, kan politiet beordre den lukket for resten af dagen.

Skønner politiet, at der foreligger særlig risiko for voldelig adfærd, kan politiet meddele påbud om den sikkerhedsmæssige indretning af virksomheden indenfor en nærmere angivet frist. Efterkommes påbuddet ikke inden for den fastsatte frist, kan politiet meddele påbud om lukning af virksomheden, indtil den krævede sikkerhedsmæssige indretning er gennemført.

Politiet vil i dette tilfælde efterforske sagen med henblik på at finde gerningsmændene til slagsmålet. Den eller de restaurationslovens § 32 medmindre slagsmålet er omfattet af straffelovens voldsbestemmelser. Politiet kan beordre værtshuset lukket resten af dagen og gerningsmændene vil også kunne bortvises og forbydes at opholde sig på stedet.

Klage over afgørelser

§§34, 35 og 36

Politiets afgørelser om nægtelse af autorisation mv. kan indbringes for rigspolitichefen eller for Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.

Såfremt afgørelsen går ud på at pågældende restaurant mv. (for det meste diskoteker og store dansesteder) skal lukke straks vil dørmanden/vagtpersonalet spille en vigtig rolle, idet der i disse situationer ofte er risiko for uorden mv. Dørmanden/vagtpersonalet bør i disse situationer hjælpe til med at følge gæsterne ud af restauranten mv. og på den måde hjælpe til med at skabe ro.

Klage indgivet til rigspolitichefen over politiets påbud om lukning af en restaurant mv. som følge af voldelig adfærd har dog opsættende virkning, medmindre rigspolitichefen bestemmer andet. Opsættende virkning betyder, at afgørelsen ikke bliver gældende førend den eventuelt er stadfæstet af rigspolitichefen.

Straffebestemmelser m.v.

De fleste overtrædelser straffes med bøde, dog kan straffen stige til fængsel indtil 4 måneder under skærpende omstændigheder eller i gentagelsestilfælde. Det betyder bla. at bevillingshaveren/restauratøren straffes med bøde, hvis han beskæftiger en dørmand, der ikke er autoriseret.

Politiets kontrol af restauranten

§38

Politiet har, hvis det skønnes nødvendigt, til enhver tid uden retskendelse adgang til lokaler eller rum, som hører til virksomheder, der omfattes af denne lov. Dette gælder dog ikke værelser, der er udlejet til overnatning. Denne form for kontrol af restauranten er ikke en ransagning og der kræves ingen konkret mistanke om ulovlige forhold på stedet for at politiet kan undersøge stedet. Også her møder dørmanden typisk politiet, der ofte kontrollerer diskoteker mv. for overholdelse af ordensbestemmelserne. Dørmanden skal ikke tage del i denne kontrolopgave, men kan være behjælpelig med at vise vej på stedet.

Lov om Sikkerhed ved visse Idrætsbegivenheder (Hooliganloven)

Ved Lov om Sikkerhed ved visse Idrætsbegivenheder, der trådte i kraft den 1. juli 2008, blev det bestemt, at kontrollører ved bestemte idrætsbegivenheder skal være autoriserede.

Autorisationen meddeles af politidirektøren i den politikreds, hvor ansøgeren bor. Autorisationen gælder for hele landet.

Kontrollør

Særlige uddannelseskrav

Betingelserne for at få autorisation svarer i alt væsentligt til kravene til en godkendelse som vagtfunktionær, blot er der særlige uddannelseskrav, fastsat af Justitsministeriet. Herefter skal kontrollørerne gennemgå en uddannelse, der er en art overbygning på vagt- eller dørmandsuddannelserne.

De særlige uddannelseskrav til kontrollørerne har sammenhæng med visse særlige beføjelser for kontrollørerne.

Karantæne

For at forebygge uroligheder og for at øge sikkerheden ved visse idrætsbegivenheder f.eks. fodboldkampe kan politiet meddele generel karantæne til en person, når det er nødvendigt af hensyn til opretholdelse af ro og orden. Generel karantæne er et forbud mod at opholde sig ved bestemte idrætsbegivenheder og inden for et område på indtil 500 m fra det sted, hvor idrætsbegivenheden holdes.

Forbuddet gælder 6 timer før og indtil 6 timer efter idrætsbegivenheden.

Særlige beføjelser

§6

Som et nødvendigt led i håndhævelsen af denne generelle karantæne kan politiet give autoriserede kontrollører oplysninger om, hvem der er pålagt karantæne. Politiet kan tidligst 24 timer før idrætsbegivenhedens start videregive disse oplysninger til autoriserede kontrollører om navn, eventuelle særlige kendetegn og foto vedrørende de personer, der er meddelt generel karantæne, når oplysningerne er relevante i forhold til den konkrete idrætsbegivenhed.
Oplysninger som nævnt ovenfor skal videregives på lister, hvor de enkelte eksemplarer er nummererede. Listerne må alene udleveres til autoriserede kontrollører i det antal, der i forhold til den enkelte idrætsbegivenhed er nødvendigt for at sikre, at personer, der er meddelt generel karantæne, ikke får adgang til stadion.
Politiet skal registrere oplysninger om numrene på de lister, der udleveres, samt oplysninger om, hvem listerne er udleveret til.
Politiet påser, at alle udleverede lister tilbageleveres til politiet snarest muligt og senest 24 timer efter idrætsbegivenhedens afslutning.
De autoriserede kontrollører kan behandle og anvende disse oplysninger i det omfang, det er nødvendigt for at håndhæve karantænen. De autoriserede kontrollører har tavshedspligt om de modtagne oplysninger. Se straffelovens §§ 152 og 152 c – 152 f ved brud på tavshedspligten.

Straf

Rigspolitiet nedsatte allerede i 2004 en intern arbejdsgruppe, der skulle undersøge mulige tiltag mod det stigende problem med hooliganisme ved især fodboldkampe. Rigspolitiet afgav i 2005 en rapport om bekæmpelse af hooliganisme i Danmark og som senere i 2008 blev vedtaget af folketinget. Rigspolitiet har løbende fulgt udviklingen på området og er i den forbindelse kommet med anbefalinger for at forbedre indsatsen. Disse anbefalinger forventes implementeret i loven i 2013.

Hooliganregister

Hooliganregister – spørgsmål til justitsministeren:

Spørgsmål nr. 597 (Alm. del) fra Folketingets
Retsudvalg:

”Vil ministeren oplyse, hvor mange personer, der er meddelt generel karantæne efter lov nr. 307 af 30. april 2008 om sikkerhed ved bestemte idrætsbegivenheder (hooliganloven), herunder hvordan de registrerede personer er fordelt på idrætsklubber?

Svar:

Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en udtalelse fra Rigspolitiet, der har oplyst følgende: ”Rigspolitiet kan oplyse, at der den 10. april 2012 var opdateret i alt 50 personer i Det Centrale Kriminalregister med generel karantæne efter § 2 i lov nr. 307 af 30. april 2008 om sikkerhed ved bestemte idrætsbegivenheder. I forbindelse med opdateringen i Det Centrale Kriminalregisteranføres det tillige, hvilket klubtilhørsforhold den pågældende har. Oplysningen herom stammer fra den politikreds, som har behandlet sagen om karantæne. På baggrund af oplysningerne i Det Centrale Kriminalregisterkan Rigspolitiet oplyse, at de 50 personer, der aktuelt har en generel karantæne, er fordelt på følgende klubber: Brøndby IF: 29,F.C. København: 11,OB: 1,AaB: 2,Lyngby BK: 1,AGF: 1,Esbjerg fB: 1,FC Midtjylland: 4. Det bemærkes, at i alt 69 personer er meddelt generel karantæne siden lovens ikrafttræden, men da karantænerne som udgangspunkt har en varighed af to år, er nogle af de første karantæner udløbet.”

Straffebestemmelser

Overtrædelse af meddelt karantæne, beskæftigelse af ikke autoriseret personale, overtrædelse af nedlagt forbud mod bestemte idrætsbegivenheder (§ 7) samt manglende efterkommelse af politiets påbud om den sikkerhedsmæssige afvikling af en bestemt idrætsbegivenhed kan straffes med bøde og under særligt skærpende omstændigheder med fængsel indtil 4 måneder.