Vagtfunktionæren skal som hovedregel holde sig udenfor gerningsstedet – og holde andre ude af det.
Vagtfunktionæren bør kun betræde gerningsstedet, hvis det er nødvendigt for at yde førstehjælp eller for at sikre, at der ikke er mennesker i nød. Hvis vagtfunktionæren er nødt til at færdes på gerningsstedet, skal han så vidt muligt undgå at berøre inventar og andre genstande. Hvis han er nødt til f.eks. at flytte en genstand, skal han bestræbe sig på at berøre genstanden på et ”usædvanligt sted” dvs. et sted, hvor gerningsmanden eller andre nok ikke har taget på den. Han skal så vidt muligt færdes, hvor det formodes, at gerningsmanden ikke har sat sin fod, dvs. han skal færdes ”usædvanligt”.
Det er vigtigt, at vagtfunktionæren gør notater om sin færden og handlinger på gerningsstedet.
Sikring af gernings- eller uheldssted har også til formål at beskytte kunden mod de yderligere tab, der kan påføres gennem tyveri fra de lokaler, der nu midlertidigt står åbent tilgængelige, for eksempel gennem den knuste butiksrude.
Et gerningssted er i politiets forståelse ethvert sted, hvor forbryderen har sat sin fod og hvor der kan findes spor. Forbryderens flugtvej er således vigtig at få fastlagt, da der kan findes vigtige spor så som bortkastet beklædning, tabt bytte eller våben.
Lad så vidt muligt sporene være uden at røre ved dem.
Hvis det er nødvendigt at tage for eksempel et skarpladt skydevåben, som er tabt eller efterladt, i bevaring, så uvedkommende ikke stjæler eller berører det, skal findestedet afmærkes, bedst ved at man med et stykke kridt eller lignende tegner omridset af våbnet, inden det fjernes.
Våbnet løftes forsigtigt op, eventuelt med en genstand, så man undgår at afsætte eller udtvære fingeraftryk eller andre spor.
Man skal undlade berøring af sikring, ladegreb, magasin og munding, og det i hele taget håndtere våbnet med stor varsomhed, så der ikke sker vådeskud.
Våbnet – og andre genstande, som vagtfunktionæren har taget i bevaring – afleveres snarest muligt til politiet.
Ved brand
De almindelige forpligtelser ved brand fremgår af kapitlet om vagtfunktionæren og redningsberedskabet.
Når branden er brudt ud, har vagtfunktionæren særligt følgende opgaver:
- Vise vej for redningsberedskabet og bistå redningsberedskabet med oplysninger om lokaliteten, adgangsveje, farlige stoffer etc. En særligt vigtig oplysning er, om der er eller kan befrygtes at være mennesker på brandstedet.
- Bevogte brandstedet og de genstande, der er blevet bjærget ud af den brændende bygning.
- Iagttage branden og dens udvikling og gøre notater herom med angivelse af klokkeslæt.
- Iagttage de tilstedeværende tilskuere, særligt de der er kommet hurtigt til stede eller viser særlig interesse og gøre notater herom med henblik på videregivelse til politiet. Det er vigtige oplysninger, hvis der er mistanke om påsat brand.
- Holde nysgerrige på afstand, indtil politiet overtager afspærring og bevogtning.
- Huske, at det farlige ved en brand ikke mindst er røgen, som man så vidt muligt ikke skal udsætte sig for.
Kemikalieudslip og miljøulykker
En vagtfunktionær, der udfører opgaver på en virksomhed med farlige stoffer, bør være nøje instrueret om, hvordan man skal forholde sig ved ulykker eller udslip.
Han bør have kendskab til forholdsordrer, alarmeringsplaner, tilkaldelister og virksomhedens beredskab i det hele taget.
Beholdere med farlige stoffer skal være forsynet med faresedler (med kvadratisk symbol, der står på spidsen), og faretavler, der oplyser om eksplosionsfare, brandfare, giftighed, radioaktivitet m.v.
Faretavlerne er orange. Foroven står et farenummer og forneden et stofidentifikationsnummer.
Disse nummeroplysninger er vigtige ved underretninger om uregelmæssigheder og ved alarmering af redningsberedskabet.
Vagtfunktionæren skal passe på sig selv – således aldrig gå ind i røg eller udsivende dampe eller røre ved udsivende væsker.
Færdselsuheld
Den uniformerede vagtfunktionær skal være opmærksom på, at der bliver lagt mærke til ham – også ved et færdselsuheld, selvom han ikke direkte er impliceret eller måske blot er eller kommer til stede.
Han forventes at yde første hjælp efter bedste evne og i det hele taget gøre, hvad han i situationen kan gøre for at hjælpe og begrænse skaderne.
Færdselsloven § 9
Færdselsloven fastslår, at alle, der bliver indblandet i et færdselsuheld med eller uden egen skyld, har pligt til at standse, hjælpe, sikre færdslen og oplyse navn og adresse. Det fremgår af færdselslovens § 9, der siger:
”Trafikant, der med eller uden egen skyld bliver indblandet i et færdselsuheld, skal straks standse og i muligt omfang yde hjælp til tilskadekomne. Den pågældende skal endvidere til sikring af færdselen deltage i de foranstaltninger, som uheldet giver anledning til. Hvis en anden, der er indblandet i uheldet, anmoder herom, skal vedkommende opgive navn og bopæl. Tilsvarende oplysninger skal efter anmodning gives den, på hvis ejendom eller ting, der er sket skade.”
Signalement og rapportering
I en række situationer skal vagtfunktionæren kunne afgive et signalement, hvilket er sværere, end det lyder.
Husk: hellere få rigtige oplysninger end mange gætterier, antagelser og hvad man har hørt fra andre.
Signalementet opbygges bedst efter et systematisk skema, der rummer følgende punkter:
- Køn
- Alder
- Højde – hvor gik hans hoved til i forhold til en væg eller lignende
- Bygning
- Hår
- Ansigt
- Tøj også fodtøj
- Særkender
- Helhedsindtryk
- Sprog og sprogbrug
- Medførte genstande
- Kan personen genkendes – i virkeligheden eller efter foto
Faktor
Køretøjer beskrives bedst efter huskereglen FAKTOR, der står for Fabrikat, Alder (årgang), Kulør, Type, Og Registreringsnummer – samt eventuelle Særlige kendetegn.
Efter loven har vagtfunktionæren ikke pligt til at afgive rapporter, men det kan meget vel være foreskrevet i de retningslinjer, hans firma har fastlagt, og som han er forpligtet til at følge.
Der er en række tilfælde, hvor det vil være klogt og korrekt af ham at gøre fyldige notater til brug for efterfølgende indberetninger (rapporter).
Det er således tilfældet, hvor han har brugt magt, herunder håndjern, har foretaget anholdelse, har foretaget beslaglæggelse eller taget værdier i bevaring, og det hele taget, hvor der er hændt noget usædvanligt – og hvor han kan forvente at skulle optræde som vidne.
