Serviceerhvervenes Uddannelsessekretariat
Udarbejdet af
Politiassistent og underviser Thorkild Andersen, Rigspolitiet Koncern HR, Politiskolen
Revideret og redigeret af
Advokat (L) Jens Ottosen-Støtt
Tilrettet af
Underviser Ole Poulsen og underviser Jes Mouritsen
Udgivet af
Serviceerhvervenes Uddannelsessekretariat
Vesterbrogade 6D, 4.
1620 København V
Tlf. 32 54 50 55
Udgaver
Udgivet 2013
Revideret 2016
Tilrettet 2023
Indledning
Formålet med denne bog er at give en oversigt over de retsregler og retsforhold, som vagtfunktionæren skal have kendskab til, og som han/hun får brug for i de mangeartede opgaver, der i dag udføres af vagtfunktionærer.
Bogen indgår som undervisningsmateriale i uddannelsen af vagtfunktionærer. Det er håbet, at den også kan være en nyttig håndbog i det daglige arbejde for alle, der udøver vagtvirksomhed indenfor rammerne af Lov om vagtvirksomhed, uanset hvordan de benævnes: Vægtere, ronderende vagt, værditransportører, fast vagt, dørmænd, butikskontrollanter m.fl. Lov om vagtvirksomhed vil blive nærmere omtalt i de følgende kapitler.
Udøvelse af privat vagtvirksomhed er principielt et frit erhverv.
Enhver, der kan opfylde lovgivningens krav om firma autorisation og personalegodkendelse kan udøve vagtvirksomhed.
Privat vagtvirksomhed indebærer en række opgaver og aktivitetsområder, som grænser op til politiets virksomhed.
Det er enhver borgers ret at beskytte sig og sin ejendom, så længe det foregår med lovlige midler. Denne ret er så selvfølgelig, at den ikke er direkte omtalt i dansk ret. Tankegangen kommer til udtryk i straffelovens bestemmelser om nødværge og nødret.
Fra samfundets side anerkender man i stigende grad den private vagtvirksomhed som en nyttig og nødvendig virksomhed.
Det nævnes allerede i justitsministeriets betænkning om vagtvirksomhed fra 1986, at der eksisterer et legitimt behov for den virksomhed, som vagtselskaberne udøver, idet politiet ikke kan føre tilsyn med private områder, som f.eks. virksomheder, boliger m.v. I samme betænkning anerkendes det også, at vagtvirksomhedernes personale varetager væsentlige kriminalpræventive funktioner.
Den meget betydelige og vedholdende vækst for privat vagtvirksomhed kommer til udtryk i tre forhold.
Det ene er behovet for tilsyn og beskyttelse af de meget store værdier, som et højt udviklet samfund frembringer og er afhængig af.
Det andet forhold er resultatet af det moderne samfunds vidtgående arbejdsdeling. Den lille købmand varetog alle funktioner og var også sin egen sikkerhedschef og vagtmand. I det store varehus eller indkøbscenter er alle funktioner specialiserede og købes i vid udstrækning eksternt hos firmaer eller konsulenter, som har særlig sagkundskab på området. Dette gælder også sikkerhedsområdet, og her kommer vagtfirmaerne ind i billedet.
Det tredje forhold skal findes i den omlægning af arbejdsopgaverne, der blev gennemført i forbindelse med kommunal- og politireformen. Politireformen blev gennemført i 2007 og er nu fuldt implementeret. Disse reformer vil givetvis føre til flere arbejdsopgaver for de private vagtvirksomheder. Transport af arrestanter (dvs personer, der er varetægtsfængslede) til og fra arresthusene er blot et af de områder, der foreslås flyttet fra politiet til privat regí.
At arbejde i grænseområdet til politiets – og andre myndigheders – virksomhed kræver et godt kendskab til de regler, der gælder for især politiet, men også andre særmyndigheders virksomhed.
Vagtfunktionæren skal for sin egen skyld, men i høj grad også i kundens interesse, have et sådant kendskab, at han/hun både kontraktretligt (i forholdet til eget firma og dets kunde) og samfundsmæssigt optræder lovligt, forsvarligt og hensigtsmæssigt.
Den private vagtvirksomhed stiller stigende og mere komplicerede krav til sine udøvere. De mødes også med stigende forventninger til faglighed, professionalisme og etik fra omgivelserne. Bogens hovedsigte er at løfte denne opgave og opfylde disse forventninger.
Firmaer, der har behov for at ansætte en vagtfunktionær, har med rette en forventning om at, vagtfunktionæren løser opgaven etisk og juridisk korrekt.
Udover de formelle rammeregler i lov om vagtvirksomhed vil især en række bestemmelser i straffeloven, retsplejeloven og politiloven være af væsentlig betydning.
Bogen giver også en kort oversigt over det danske samfunds- og retssystem, som giver vagtfunktionæren et indblik i den samfundsmæssige ramme, som han agerer i.
Også en række særlove vil – som det fremgår af indholdsfortegnelsen og stikordsregistret – blive omtalt.
Bogen rummer endvidere cases og eksempler på, hvordan politiet og vagtfunktionæren forvalter lovgivningen. Disse cases og eksempler rummer forklaringer på, hvordan teori skal forstås og forvaltes i praksis.
Derudover er der eksempler på domme samt spørgsmål til folketingets retsudvalg.
Endelig vil vagtfunktionærens egne forhold i forskellige retslige sammenhænge blive omtalt – strafferetsligt, retsplejemæssigt og i henseende til erstatning.
Kildehenvisninger:
- www.retsinformation.dk
- www.statens netbibliotek.dk
- www.folketinget.dk
- www.ugeskrift for retsvæsen.dk
- www.karnov.dk
- www.det etiske råd.dk
- Kommenteret straffelov v/ Vagn Greve, Asbjørn Jensen, P. Dahl Jensen og Gorm Toftegaard Nielsen
- Adam Didrichsen, Etik for Politifolk
- Marianne Bach Mosebo, Konflikthåndtering for Politifolk
- Rigspolitiet, Københavns Politi, samt egne artikler og publikationer mv.
Thorkild Andersen,
København, januar 2013
Nærværende 2. udgave er en opdatering og mindre justering af indholdet med henblik på at sikre klarhed og aktualitet i henvisninger og eksempler.
Jens Ottosen-Støtt
Frederiksberg, marts 2016
