Retsgrundlaget for lovlig udførelse af privat vagtvirksomhed er Lov om vagtvirksomhed og kundekontrakten.
I lov om vagtvirksomhed fastsættes betingelserne for at udbyde og udføre selvstændig erhvervsvirksomhed på vagtområdet.
I en i medfør af denne lov udstedt bekendtgørelse om vagtvirksomhed uddybes disse regler, som kan kaldes de formelle regler på området.
Loven kræver således autorisation af vagtfirmaet og godkendelse af vagtpersonalet som afgørende forudsætninger for lovlig virksomhed. Der stilles endvidere uddannelses- og vandelskrav og krav til vagtpersonalets uniformering.
Firmaautorisation, personalegodkendelser og korrekt uniformering giver imidlertid ikke adgang til i almindelighed at udføre vagttjeneste, hvor man nu synes, at der kunne være et behov herfor. Det kræver en aftale med en kunde, der på et nærmere aftalt område og i nærmere aftalt omfang overlader en række ejerbeføjelser til vagtfirmaet og dets medarbejdere, således at vagtfirmaet og dets ansatte kan handle på kundens vegne og i hans interesse.
Privat vagtvirksomhed kan som hovedregel kun udføres på privat område eller på helt eller delvist private områder, hvortil der er almindelig adgang.
Den grundlæggende betingelse for, at vagtfirmaet lovligt og med en række beføjelser kan udøve vagtvirksomhed er, at der foreligger en aftale med den, der ejer eller har rådighed over et givet område, eller som lovligt råder over de værdier, der søges beskyttet.
Når man skal beskrive det private vagtfirmas beføjelser og handlemuligheder, må man derfor tage sit udgangspunkt i kundekontrakten.
Det er gennem denne, at vagtfirmaet får overladt de beføjelser og rettigheder, som områdets ejer har til at beskytte sig, sin ejendom, sine værdier og sine kunder og gæster etc.
Gennem kundekontrakten legitimeres det private vagtfirma og dets medarbejdere til at udføre en række handlinger, som uden denne legitimation kunne være strafbare eller erstatningspådragende i en række sammenhænge.
Det afgørende spørgsmål er derfor, hvad ejeren må foretage sig på sit eget område til afværgelse og beskyttelse mod kriminalitet, overgreb, uheld m.v.
Det samme må vagtfirmaet gøre på ejerens vegne og i ejerens interesse – hverken mere eller mindre.
Allerede den centrale vagtfunktion at føre tilsyn og herunder lukke sig ind på fremmed ejendom er ulovlig indtrængen, hvis der ikke er en kundekontrakt.
Afspærring af privat område må foretages i ejerens interesse med lovlige og ufarlige midler.
Overvågning og bevogtning af afspærringen og det afspærrede område kan ske ved vagter eller med særligt udstyr, f.eks. TV, video og alarmanlæg, og der kan anvendes hunde i et af lovgivningen nærmere bestemt omfang.
Der kan foretages trafikregulering på det private område, og der kan udføres adgangskontrol til det private område som en selvfølgelig ret. Man bestemmer principielt selv, hvem man vil have ind på sin ejendom. Blot må adgangskontrollen ikke have karakter af diskrimination eller ulovlig forskelsbehandling.
Visitation som led i adgangskontrol er efter omstændighederne også et lovligt middel.
Ingen uden for stående kan naturligvis af et privat vagtfirma tvinges til at lade sig visitere, men accept af visitation i rimeligt og velbegrundet omfang kan gøres til en betingelse for adgang.
I forhold til kundens egne ansatte kan visitation være et fastsat vilkår, som de ansatte må acceptere.
Afvisning af adgang til privat område kan ske uden begrundelse.
Bortvisning fra privat område er ligeledes en klar ret for ejeren og dermed også for det vagtfirma, som ejeren har befuldmægtiget til at udøve denne beføjelse på sine vegne. Det vil efter omstændighederne være strafbart uberettiget at opholde sig på anden mands område, og det er strafbart at undlade at forlade et sådant område efter at være opfordret til det. Et påbud om at forlade området kan gives af vagtfunktionæren på ejerens vegne, og man kan tilkalde politiet for at få håndhævet påbuddet.
Pågribelse og tilbageholdelse – ” den private anholdelsesbeføjelse ” er hjemlet i retsplejeloven. Herefter har enhver, der træffer nogen under eller i umiddelbar tilknytning til udøvelse af et strafbart, ikke bagatelagtigt forhold, ret til at anholde lovovertræderen, der snarest muligt skal overgives til politiet. Den anholdte kan fastholdes, til politiet kommer.
Denne beføjelse har enhver, dvs. også den private vagtfunktionær. Beføjelsen går dog ikke videre end så længe det er nødvendigt at opretholde anholdelsen. Hvis man f.eks. har anholdt en butikstyv og har fået det stjålne tilbage og kender identiteten på butikstyven, så er grundlagte for at opretholde en anholdelse ikke længere til stede og butikstyven skal frigives. Så kan man anmelde forholdet til politiet.
Egentlig visitation af den anholdte person må kun foretages af politiet, men man kan fratage ham våben, farlige genstande og tyvekoster etc., der ligeledes skal overgives til politiet. Såfremt tyven har afleveret tyvekoster og identifikationsoplysninger og må frigives inden politiet kommer skal man ikke aflevere tyvekosterne til politiet.
At beskytte andre personer mod personlig overlast (livvagttjeneste) er et følsomt område, der kræver klare aftaler med kunden, både for at undgå misforståelser og fejlhandlinger, men også for at beskytte vagtfunktionæren mod straf og erstatningsansvar, hvis der opstår problemer.
Det er naturligvis vagtfirmaets ansvar at sikre sig helt klare aftaler med kunden om, hvad der ønskes foretaget, og hvad man er i stand til og villig til at yde.
Det er ligeledes vagtfirmaets ansvar at instruere sine medarbejdere klart og fyldestgørende, hvilket jo er i firmaets interesse, da firmaet både kontraktretsligt og i henseende til almindeligt erstatningsansvar hæfter for vagtfunktionærens handlinger i tjenesten.
Det er imidlertid også i vagtfunktionærens interesse at have fuld klarhed over, hvad der forventes af ham, og hvilke beføjelser han i den konkrete opgave er udstyret med. Vagttjeneste for andre rummer en række muligheder for fejlskøn, som bør reduceres mest muligt ved, at vagtfunktionæren spørger, indtil han forstår og kan overse sin opgave i forhold til kundekontrakten.
Kundekontrakter bør derfor være så præcist og klart formuleret, at vagtfunktionæren ikke er i tvivl om hvad der forventes af ham eller hende.
Denne bog skal derfor også tjene til at sætte vagtfunktionæren i stand til at stille de rigtige spørgsmål og at overskue de opgaver, han får tildelt.
Veluddannede vagtfunktionærer er i alles interesse – både hans egen, firmaets, branchens og samfundets.
