Nedenfor redegøres for politiets organisation og struktur.
Retsplejeloven.
Retsplejeloven fastlægger bl.a. strukturen for hele landets justitsvæsen dvs. domstolene, anklagemyndigheden, politiet og advokaterne.
Justitsministeren
Politiets øverste foresatte er justitsministeren.
Rigspolitichefen
Polititjenesten ledes af rigspolitichefen, der har ansvaret for politiets virksomhed i hele landet.
12 politikredse
Landet er inddelt i 12 politikredse, der hver ledes af en politidirektør, hvis stedfortræder er vicepolitidirektør.
Politidirektøren har ansvaret for politiets virksomhed i politikredsen.
I politikredsens ledelse indgår i øvrigt chefanklageren, der leder den lokale anklagemyndighed, og chefpolitiinspektøren, der leder den samlede politistyrke dvs. de politifolk, som før politireformen blev benævnt ordenspoliti og kriminalpoliti, men som nu indgår i et enhedspoliti.
Politikredsene
Politikredsene er:
- Nordjyllands Politi med hjemsted i Ålborg
- Østjyllands Politi med hjemsted i Århus
- Midt- og Vestjyllands Politi med hjemsted i Holstebro
- Sydøstjyllands Politi med hjemsted i Horsens
- Syd- og Sønderjyllands Politi med hjemsted i Esbjerg
- Fyns Politi med hjemsted i Odense
- Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi med hjemsted i Næstved
- Midt- og Vestsjællands Politi med hjemsted i Roskilde
- Københavns Vestegns Politi med hjemsted i Albertslund
- Københavns Politi
- Bornholms Politi
Hertil kommer politiet i Grønland og politiet på Færøerne.
De 10 af landets 12 politikredse er ensartede med hensyn til befolkningsgrundlag og personalestørrelse.
Befolkningsgrundlaget er gennemgående ca. 500.000 indbyggere, og personaletallet ligger omkring 7-800 medarbejdere fordelt på politifolk, kontorfolk, visse specialistgrupper, servicefolk og jurister.
Derimod er der betydelig forskel i politikredsenes befolkningssammensætning, befolkningstæthed og politikredsens geografiske udstrækning og dermed i køreafstand ved patruljering og udrykninger.
Københavns Politi er langt den største politikreds med et samlet personaletal på over 2000 medarbejdere, mens Bornholm ligger i den helt anden ende af skalaen.
Styring af politikredsen
Politiets døgnberedskab, patruljering, udrykninger og indledende efterforskning styres af politikredsens vagtcentral på kredsens hovedstation.
Hvert vagthold ledes af en vagtchef, der til sin bistand har en disponeringsleder og en sagsleder samt et antal radio- og telefonoperatører.
En særlig funktion er ”leder på hjul”, der patruljerer i kredsen, og som er klar til at overtage ledelsen omkring et gerningssted eller skadessted, hvis der er behov for større indsatser og eventuelt også koordination med komponenter i redningsberedskabet, f.eks. brandvæsen, ambulance, vejvæsen etc.
Hovedstationen i en politikreds er døgnbemandet. Herudover råder politikredsen over lokalpolitistationer og nærpolitistationer, der typisk er åbne i dagtimerne og eventuelt de tidlige aftentimer.
Efterforskningsafdelingen, der tidligere blev kaldt kriminalpolitiet, er hovedsagelig placeret på hovedstationen, men der er også efterforskningsgrupper, fx tyveri/indbrudsgrupper, placeret på nogle lokalpolitistationer.
Juristerne i politikredsens anklagemyndighed er typisk placeret på hovedstationen.
112 og 114
Alarmering 112
I tilslutning til politiets vagtcentral findes 112 centralen, der ekspederer akutte nødopkald til både politi, brandvæsen og ambulance.
I København ligger 112 centralen hos Københavns Brandvæsen. 112 vagtcentralerne er bemandet med sundhedspersonale (sygeplejersker) samt politifolk.
Ikke hastende 114
Almindelige, ikke-hastende eller -alarmerende opkald til politiet kan rettes til 114, hvis man ikke kender nummeret til den politistation eller politiafdeling, man vil i forbindelse med.
Et opkald til 114 indgår til den nærmeste 114 central på en hovedpolitistation.
Både 112 og 114 har ”overløbsfunktion” dvs., hvis alle linjer til en 112 eller 114 central er optaget, går opkaldet automatisk videre til en ledig 112 eller 114 central.
