Ordensbekendtgørelsen

Ordensbekendtgørelsen der er udstedt i medfør af Lov om Politiets Virksomhed kan beskrives som en for hele landet gældende politivedtægt. I tilslutning til denne kan der for hver af landets politikredse af justitsministeren fastsættes en lokal politivedtægt, hvis der er særlige behov herfor.

Den gælder således i offentlige parker, jernbane- og rutebilstationer, offentlige toiletter, offentlige befordringsmidler, herunder taxi, forlystelsessteder samt i åbningstiden i butikker, butikscentre og offentlige kontorer.

Fra Ordensbekendtgørelsen skal nævnes en række bestemmelser, der er eller kan være af betydning for vagtfunktionærens arbejde:

§ 3

Slagsmål, skrigen, råben eller anden støjende, voldelig, fornærmelig eller lignende optræden, der er egnet til at forstyrre den offentlige orden, må ikke finde sted.

§ 4

Sammenstimlen, der er egnet til at forstyrre den offentlige orden, må ikke finde sted.

§ 6

Politiet kan påbyde enhver at undlade at stå stille på et bestemt sted eller færdes frem og tilbage på en kortere strækning.

§ 7

Uvedkommende må ikke tage ophold på trapper, i porte, i indgange eller opgange til huse, i kælder- eller loftsrum, i ubeboede huse eller lejligheder, i gårde, haver eller udhuse, på byggepladser, i køretøjer, togvogne eller lignende.

Det er forbudt uden rimelig grund at banke på døre og vinduer, ringe på dørklokker eller foretage lignende handlinger, der er egnet til at forstyrre beboerne.

§ 8

Politiet kan forbyde benyttelse af højtalere, musikanlæg, musikinstrumenter eller lignende, når benyttelse må antages at være til væsentlig ulempe for de omkringboende eller forbipasserende.

§ 12

Det er forbudt at benytte skydevåben, buer, slangebøsser eller lignende, at tænde bål, eller at kaste sten, snebolde, vand eller andet, hvis dette kan medføre fare eller ulempe for forbipasserende.

§ 16

I offentlige anlæg skal besøgende overholde de ordensbestemmelser, som er bekendtgjort ved opslag, og følge anvisninger til ordenens overholdelse, som gives af de tilsynsførende (herunder vagtfunktionærer). Det samme gælder ordensbestemmelser, som er bekendtgjort ved opslag, og som efter indhentet udtalelse fra kommunalbestyrelsen er godkendt af politidirektøren for nærmere afgrænsede private eller offentlige arealer, på veje og gader eller andre steder, hvortil der er almindelig adgang.

Overtrædelse af Ordensbekendtgørelsen straffes med bøde.

Zoneforbud

Efter § 6, stk. 4, i ordensbekendtgørelsen kan politiet meddele personer, der har udvist en særligt utryghedsskabende adfærd, forbud imod at færdes frem og tilbage eller tage ophold inden for en radius af 1000 meter fra det sted, hvor adfærden har fundet sted, hvis der er grund til at tro, at den pågældende ellers vil gentage adfærden (zoneforbud).

Baggrunden for indførelsen af en adgang til at meddele zoneforbud er, at der er set flere eksempler på, at såkaldte bandevagter standser beboere og tilfældige forbipasserende på Nørrebro i København og udspørger eller visiterer dem. Den blotte tilstedeværelse af sådanne bandevagter spreder utryghed i lokalområdet og kan give borgerne en oplevelse af ikke at kunne færdes frit i de berørte områder.

Ordensbekendtgørelsens § 6, stk. 4, skal således sikre politiet et effektivt redskab til at forhindre disse såkaldte bandevagter i at skabe frygt og chikanere folk.

Bestemmelsen i § 6, stk. 4, skal i øvrigt ses i sammenhæng med ændringen af politilovens § 23, stk. 3, i forbindelse med regeringens bandepakke, hvorefter justitsministeren bemyndiges til at fastsætte regler om, at overtrædelse af reglerne i ordensbekendtgørelsen eller overtrædelse eller manglende efterkommelse af påbud eller forbud udstedt i medfør heraf straffes med bøde eller fængsel indtil 1 år og 6 måneder. Det er således forudsat i bemærkningerne til ændringen af politilovens § 23, stk. 3, at overtrædelse af et zoneforbud i førstegangstilfælde normalt straffes med ubetinget fængsel i 7 dage.

Se i øvrigt Justitsministeriets vejledning om meddelelse af zoneforbud efter ordensbekendtgørelsens § 6, stk. 4 af 18. juni 2009. Det fremgår af denne vejledning bla. at:

Det følger af ordensbekendtgørelsens § 6, stk. 4, at politiet kan meddele personer, der har udvist en særligt utryghedsskabende adfærd, forbud imod at færdes frem og tilbage eller tage ophold inden for en radius af 500 meter fra det sted, hvor adfærden har fundet sted, hvis der er grund til at tro, at den pågældende ellers vil gentage adfærden.

Ved vurderingen af, om en person har udvist en særligt utryghedsskabende adfærd, forudsættes den generelle situation i området inddraget – herunder navnlig om adfærden formodes at have tilknytning til et verse- rende opgør mellem kriminelle grupper eller til en aktuel kriminalitetsbølge i området.

Den særligt utryghedsskabende adfærd kan bestå i et strafbart forhold – eksempelvis ulovlig tvang efter straffelovens § 260, stk. 1, nr. 1, eller overtrædelse af ordensbekendtgørelsens § 3 – men kan også bestå i en adfærd, der ikke er selvstændigt kriminaliseret. Det afgørende er således adfærdens særligt utryghedsskabende karakter.

Med en særligt utryghedsskabende adfærd tænkes navnlig på såkaldte bandevagter, der ved deres tilstedeværelse og adfærd optræder intimiderende over for beboere og forbipasserende – f.eks. ved at tage opstilling iført skudsikre veste og medbringende metalscannere eller ved at udspørge, kontrollere og visitere andre personer, der færdes i området.

Bestemmelsen vil imidlertid også kunne anvendes i andre særlige tilfælde, hvor enkeltpersoner eller grupper udviser en særligt utryghedsskabende adfærd i et lokalområde, f.eks. hvis der opstår alvorlige problemer med, at utilpassede unge intimiderer, chikanerer eller overfalder beboere og færdende i et bestemt kvarter eller indkøbscenter, og det efter en konkret vurdering findes, at adfærden har tilknytning til en aktuel kriminalitetsbølge i området.

Det forhold, at flere unge holder til bestemte steder eller færdes i grupper, vil – uanset den generelle situation i området – ikke i sig selv kunne danne tilstrækkeligt grundlag for et zoneforbud.

Formodning for gentagelse

Det er endvidere en betingelse for meddelelse af et zoneforbud, at der er grund til at tro, at den pågældende ellers vil gentage den særligt utryghedsskabende adfærd i det pågældende område – f.eks. på grundlag af den pågældendes tilhørsforhold til en bande og den generelle situation i området.

Det er derimod ikke en betingelse for meddelelse af zoneforbud, at der er meddelt forudgående advarsel, påbud eller lignende (i modsætning til forbud efter ordensbekendtgørelsens § 6, stk. 3), eller at eventuelle straf- bare forhold forinden skal være afgjort ved dom eller bødevedtagelse.

sammenhæng mellem den særligt utryghedsskabende adfærd, som ligger til grund for forbuddet, og selve afgørelsen om meddelelse af forbuddet.

Proportionalitet

En afgørelse om meddelelse af et zoneforbud skal desuden være i overensstemmelse med det forvaltningsretlige proportionalitetsprincip.

Der skal således være forholdsmæssighed mellem zoneforbuddets virkninger for den pågældende og de hensyn, der taler for at meddele et zone- forbud.

Det forhold, at den pågældende bor i området, vil i almindelighed betyde, at et zoneforbud er et mere intensivt indgreb over for den pågældende end over for andre, og dermed indebære, at den konkrete vurdering af betingelserne omtalt i ovenfor skærpes.

Forbuddets udstrækning og gyldighed

Indholdsmæssigt ligner zoneforbud de forbud, der udstedes med hjemmel i ordensbekendtgørelsens § 6, stk. 2 og 3, bortset fra, at det geografiske område er udvidet fra en radius på 100 meter til en radius på 1000 meter.

Geografisk udstrækning

Et zoneforbud indebærer et forbud mod at færdes frem og tilbage eller tage ophold i et bestemt område med en radius på 1000 meter fra det sted, hvor den særligt utryghedsskabende adfærd, der har givet anledning til forbuddet, har fundet sted.

Forbuddet vil omfatte veje eller andre steder, hvortil der er almindelig adgang, jf. ordensbekendtgørelsens § 2. Områder inden for den nævnte radius på 1000 meter, hvortil der ikke er almindelig adgang, er således ikke omfattet af forbuddet.

Tidsmæssig udstrækning

Et zoneforbud skal have en så kort tidsmæssig udstrækning som muligt og maksimalt 3 måneder, jf. ordensbekendtgørelsens § 6, stk. 6.

Et zoneforbud vil dog kunne forlænges i op til 3 måneder ad gangen, hvis der fortsat er grundlag for at tro, at den pågældende ellers vil gentage den særligt utryghedsskabende adfærd i det pågældende område. Forbuddet kan først håndhæves over for den pågældende, når forbuddet er meddelt eller forkyndt over for den pågældende.

Forbuddets udstrækning i øvrigt

Forbuddet omfatter den pågældendes færden frem og tilbage eller ophold i det omfattede område. Den pågældendes blotte passage af området er i lighed med forbud efter ordensbekendtgørelsens § 6, stk. 2 og 3, ikke omfattet af zoneforbuddet. Det vil sige, at en person, der er blevet meddelt et zoneforbud, godt må gå gennem det område, der er omfattet af forbuddet, så længe passagen ikke kan siges at have karakter af færden frem og tilbage eller egentligt ophold i området.

Hvis en person bor eller arbejder inden for det område, der er omfattet af forbuddet, vil den pågældende i øvrigt kunne bevæge sig frit til og fra sin bopæl eller arbejdsplads og ud i sit lokalområde, men vil ikke ellers kunne opholde sig i området.

Dette vil i praksis betyde, at den pågældende trods et zoneforbud vil kunne færdes i området med henblik på at foretage almindelige dagligdags gøremål, herunder f.eks.

indkøb, lægebesøg, biblioteksbesøg m.v.

(brandvæsenet) – Beredskabsloven