LOV:
En lov er et forfatningsmæssigt udfærdiget retsskrift, der kræver tre behandlinger i folketinget. Loven skal underskrives af fagministeren og Dronningen.
Eksempler på love:
Danmarks Riges Grundlov
Lov nr. 169 af 05/06/1953
Lov om registrering af køretøjer
Lov nr. 309 af 19/04/2006 (ændret senere til en LBK)
Lov om politiets virksomhed
Lov nr. 444 af 09/06/2004 (ændret senere til en LBK)
Lov om ændring af lov om politiets virksomhed og lov om vagtvirksomhed.
Lov nr. 891 af 21/06/2022
LOVBEKENDTGØRELSE (LBK):
Lovbekendtgørelsen er et optryk af den oprindelige lov med senere ændringer.
Eksempler på lovbekendtgørelser:
Bekendtgørelse af straffeloven – (straffeloven)
LBK nr 1360 af 28/09/2022
Bekendtgørelse af lov om rettens pleje – (retsplejeloven)
LBK nr. 1655 af 25/12/2022
Bekendtgørelse af færdselsloven – (færdselsloven)
LBK nr. 168 af 14/02/2023
Bekendtgørelse af vagtloven
LBK nr. 2016-01-11 nr. 112
BEKENDTGØRELSE (BKG):
En bekendtgørelse er en administrativt udfærdiget retsforskrift med hjemmel i en lov. Den er et detailsupplement til loven og udfærdiges af fagministeren.
Eksempler på bekendtgørelser:
Bekendtgørelse om kørekort
BEK nr. 1843 af 22/09/2021
Bekendtgørelse om vagtvirksomhed
BEK nr. 1408 af 04/12/2017
RAMMELOV:
Mange love vedtages som såkaldte rammelove, der giver bemyndigelse til vedkommende minister om indenfor de i loven angivne rammer at udfærdige nærmere regler, der så fastsættes i en bekendtgørelse, som er lige så bindende for borgerne og myndigheder som en lov.
Bekendtgørelse om vagtvirksomhed er for eksempel udstedt med hjemmel i lov om vagtvirksomhed.
Arbejdsmiljøloven er også en rammelov, hvor vedkommende minister er bemyndiget til at udstikke nærmere regler på arbejdsmiljøområdet, hvilket er udmøntet i flere bekendtgørelser.
CIRKULÆRE (CIR):
Et cirkulære er en ministeriel retningslinje for hvordan myndighederne skal administrere love og bekendtgørelser- altså en tjenesteordre.
I et cirkulære kan det ansvarlige ministerium således give nærmere retningslinjer til underordnede myndigheder og kommuner. Cirkulærer retter sig ikke mod borgerne og giver ingen rettigheder og pligter for dem. Der findes et utal af cirkulærer og der kan ikke være straffebestemmelser i et cirkulære i modsætning til love, bekendtgørelser og lovbekendtgørelser.
VEDTÆGT (VDT):
En vedtægt er en administrativ retsforskrift med hjemmel i en lov, fx Politiloven. Vedtægten er gældende i et begrænset geografisk område, men er nu for det meste afløst af bekendtgørelser.
Der er i Politilovens § 24 mulighed for at Justitsministeren efter indstilling fra den lokale Politidirektør kan lave en politivedtægt, hvis særlige lokale forhold tilsiger det. Denne mulighed er p.t. ikke benyttet.
Eksempel:
Vedtægt for fiskeriet i Nissum fjord m.v.
VDT nr. 7001 af 27/07/1984 (historisk)
EU
Retsakter: Forordning og Direktiv
EU har også en omfattende lovgivningsvirksomhed i form af forskellige ”retsakter”. En ”forordning” gælder direkte som lov i alle medlemslande, mens et ”direktiv”
forpligter medlemslandene til at indrette eller ændre deres egen lovgivning efter direktivet.
Internationale konventioner
Den Europæiske Menneskerettighedskonvention blev i 1992 ved lov inkorporeret i den danske lovgivning.
Vagtfunktionæren og politiet
Vagtfunktionæren vil i sit arbejde jævnligt kunne komme i kontakt med politiet.
Det er vigtigt, at vagtfunktionæren har et godt kendskab til politiets organisation og struktur, formål, opgaver og virke.
Vagtfunktionæren skal også have kendskab til de love og bestemmelser, der styrer og regulerer politiets arbejde.
Alt politiarbejde er lovreguleret og er politiets hjemmel til at handle i de forskellige politiforretninger.
Det betyder, at politiet skal kunne henvise til en lovbestemmelse eller en bekendtgørelse, hvis nogen stiller spørgsmål ved, om politiet nu har lov til at gøre det, de gør.
Ordensbekendtgørelse
De sider af politiets virksomhed, som vagtfunktionæren hyppigst kommer i berøring med, er reguleret i Lov om Politiets Virksomhed (Politiloven) og Ordensbekendtgørelsen, der er udstedt i medfør af Politiloven
Reglerne om politiets efterforskning af straffesager findes i Retsplejeloven, som vil blive nærmere omtalt senere.
