Lov om Politiets Virksomhed blev vedtaget af folketinget og trådte i kraft i 2004. Den afløste § 108 i Retsplejeloven, der dengang, suppleret med andre bestemmelser fx Rigsadvokatmeddelelser og kundgørelser fra Rigspolitiet, var politiets arbejdsgrundlag. Politiets arbejdsgrundlag (lovhjemmel) byggede tillige på de to gamle politilove – henholdsvis 1863-loven om København Politi og 1871-loven om politiet udenfor København.
I sit arbejde med at bevogte og føre tilsyn med private områder eller områder med almindelig adgang forventes det, at vagtfunktionæren skrider ind overfor ulovlige eller uønskelige forhold. Det vil han typisk gøre ved at henstille, at vedkommende fjerner sig fra området eller bringer forholdet til ophør.
I en række tilfælde har vagtfunktionæren brug for politiets bistand, og i andre tilfælde vil det falde indenfor hans opgaver og bemyndigelse at foretage anmeldelse til politiet. Det vil gøre sig gælde, når der er grund til at antage, at der foregår noget ulovligt.
I Politiloven er fastsat bestemmelser om politiets formål og opgaver og om politiets ret og pligt til at gribe ind for at sikre orden og sikkerhed. Politiloven omhandler også offentlige forsamlinger og om politiets anvendelse af magt, herunder anvendelse af stav, pistol, gas – herunder peberspray og hunde.
I Politiloven er endelig givet bestemmelser om politiets pligter i forhold til svage og udsatte persongrupper.
Der findes ikke straffebestemmelser i Politiloven og politiet må derfor i de opgaver eller sager, der munder ud i sigtelser finde de relevante love, hvor straffebestemmelser er anført.
CASE: Vagtfunktionæren har under sit tilsyn med en fabrik observeret et mistænkeligt forhold, idet han har set to mænd luske rundt i nærheden af virksomheden. Han tilkalder politiet og det viser sig, at de to mænd er i besiddelse af tyvekoster fra virksomheden
Politiets opgave er jf. politiloven (samt retsplejelovens § 742) her at forebygge og bringe strafbare forhold til ophør. Der er som nævnt ikke straffebestemmelser i politiloven (eller retsplejeloven i dette tilfælde) og politiet skal derfor finde den relevante lov eller bekendtgørelse, som gerningsmanden kan straffes efter – i dette tilfælde straffeloven.
CASE: Samme vagtfunktionær tilkalder politiet i forbindelse med uorden foran en restaurant eller værtshus, hvor to af gæsterne har indladt sig i slagsmål med hinanden udenfor på gaden.
Her skal gerningsmændene straffes for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen, vel at mærke hvis slagsmålet ikke falder ind under straffelovens bestemmelser om vold. Hvis slagsmålet har fundet sted inde i restauranten eller i værtshuset skal de to straffes for Restaurationsloven (se ovenfor under restaurationsloven).
Ordensbekendtgørelsen, der er udstedt i medfør af Politiloven vil blive omtalt nedenfor.
Politiets formål og opgaver
Politilovens § 1
Politiet skal jf. Politilovens § 1 virke for tryghed, sikkerhed, fred og orden i samfundet. Politiet skal fremme dette formål gennem forebyggende, hjælpende og håndhævende virksomhed.
Politilovens § 2
I § 2 fastlægges politiets opgaver som:
- At forebygge strafbare forhold, forstyrrelse af den offentlige fred og orden samt fare for enkeltpersoners og den offentlige sikkerhed.
- At afværge fare for forstyrrelse af den offentlige fred og orden samt fare for enkeltpersoners og den offentlige sikkerhed.
- At bringe strafbar virksomhed til ophør samt efterforske og forfølge strafbare forhold.
- At yde borgerne bistand i andre faresituationer.
- At udføre kontrol- og tilsynsopgaver efter gældende ret.
- At yde andre myndigheder bistand efter gældende ret.
- At udføre andre opgaver, der følger af gældende ret eller i øvrigt har en naturlig tilknytning til politiets virksomhed.
Af betydning for vagtfunktionærens arbejde skal særligt nævnes følgende forhold:
Politiets opgave
Det er, som nævnt, politiets opgave at forebygge og afværge fare for forstyrrelse af den offentlige fred og orden samt fare for enkeltpersoner og den offentlige sikkerhed.
I denne forbindelse kan politiet rydde og afspærre et område samt etablere adgangskontrol til området.
Politiet kan udstede påbud f.eks. om at fjerne sig fra stedet, som det er strafbart (bødestraf) ikke at efterkomme. Vedkommende kan også frihedsberøves i op til 6 timer.
For at forebygge og afværge fare kan politiet på konkret mistanke visitere personer for våben og farlige genstand. Det er ikke et krav, at de pågældende sigtes for et konkret strafbart forhold – fx bruges denne bestemmelse ofte ved fodboldkampe eller større offentlige begivenheder, hvor dele af publikum ved sin adfærd og blotte tilstedeværelse udviser en konkret fare.
Politiet har til samme formål adgang til at indføre generelle visitationszoner i bestræbelserne på at fjerne våben og farlige genstande fra det offentlige rum. Visitationszonerne, der er gældende i et bestemt tidsrum, træffes af Politidirektøren i den pågældende politikreds og skal bekendtgøres i dagspressen inden den sættes i værk. Politiet kan således visitere enhver, der træffes indenfor visitationszonen også uden den eller de pågældende er mistænkt eller sigtet. Finder politiet ved den præventive visitation et eller flere ulovlige våben skal gerningsmanden straffes efter den relevante lov eller bekendtgørelse, hvilket i dette tilfælde vil være enten våbenloven eller våbenbekendtgørelsen.
Politiet har derfor lov til at visitere enhver, der er tilstede i visitationszonen, men politiet skal selvfølgelig anlægge et professionelt skøn og her vurdere om der med rimelighed vil kunne findes våben hos de pågældende personer. Se herom justitsministeriets cirkulære af 29. juni 2004 vedr. stikprøvevisitation i medfør af politilovens § 6.
CASE: Politiet træffer under fodpatrulje et par (mand og kone), der går ad “strøget” i centrum af X-Købing. De er begge pænt klædt på og det er tydeligt at de kommer direkte fra teatret, der ligger lige i nærheden og de taler om det teaterstykke, de netop har overværet.
Her skal politiet anlægge et skøn og vurdere om de bærer våben – og vil utvivlsomt komme frem til, at ægteparret formentlig ikke bærer ulovlige våben og at ægteparret selvfølgelig ikke skal visiteres.
CASEN udbygget: Manden har nu fulgt sin kone hjem, men er i mellemtiden blevet tørstig og han går derfor tilbage til “strøget” og stiller sig i kø foran det lokale værtshus. Han bliver her mødt af politiet, der oplyser at værtshuset ligger i en visitationszone og at han derfor vil blive visiteret for at finde ulovlige våben.
Også her skal politiet anlægge et professionelt skøn og vil formentlig beslutte, at den pågældende skal visiteres.
Den pågældende person, der er blevet stikprøvevisiteret, opnår som nævnt ikke status som sigtet. Selv om pågældende ved stikprøvevisitationen ikke findes i besiddelse af ulovlige genstande bliver den pågældende ikke derved berettiget til erstatning i medfør af retsplejelovens kapitel 93a. Evt. erstatningsspørgsmål skal vurderes efter dansk rets almindelige erstatningsretlige principper – hvorefter erstatning bla. er betinget af, at politiet har handlet culpøst.
Culpa
Culpa er det latinske ord for skyld, og er det normale ansvarsgrundlag i dansk erstatningsret. Reglen er alene udviklet gennem retspraksis og der findes således ingen lovregler, der regulerer eller definerer culpa-ansvaret.
En handling anses for culpøs, såfremt handlingen ikke ville være foretaget af en almindelig fornuftsmæssig person også kaldet “bonus pater familias”. Har skadevolder en særlig viden på området, tillægges denne betydning.
Politiet kan i øvrigt besigtige en persons ydre og undersøge tøj og andre genstande, herunder køretøjer, der tilhører den pågældende, og som befinder sig i visitationszonen. Der vil endvidere ikke kunne foretages undersøgelse af en parkeret bil, hvis den person der har rådigheden over bilen, ikke er til stede.
Private borgere og dermed vagtfunktionæren eller dørmanden kan altid få oplyst, fx via dagspressen eller hos det lokale politi, om den restaurant eller diskotek han eller hun skal betjene, er beliggende i en visitationszone. Vagtfunktionæren eller dørmanden har selvsagt ikke beføjelser (lov til), at foretage disse forebyggende visitationer, men han kan med fordel (skal) forberede sin vagt og søge oplyst, om netop det diskotek han arbejder på, denne måned er udlagt som visitationszone, og at politiet derfor oftere er til stede.
Svage og udsatte persongrupper
Politilovens § 10
Ifølge politilovens § 10 skal politiet tage sig af en person, der er ude af stand til at tage vare på sig selv på grund af sygdom, tilskadekomst eller hjælpeløshed i øvrigt og som træffes under forhold, der indebærer fare for den pågældende selv eller andre eller for den offentlige orden eller sikkerhed.
Politilovens § 11
Ifølge § 11 skal politiet tage sig af en person, der er ude af stand til at tage vare på sig selv på grund af indtagelse af alkohol eller andre berusende eller bedøvende midler, og som træffes under forhold, der indebærer fare for den pågældende selv eller andre eller for den offentlige orden eller sikkerhed.
Politilovens § 13
Ifølge § 13 skal politiet tage sig af et barn, der træffes under forhold, som indebærer fare for barnets sikkerhed eller sundhed.
