Straffeloven § 191
Lov om euforiserende stoffer og Straffelovens § 191 om narkohandel er udtryk for den alvor, hvormed samfundet ser på problemet narkotika, som har store samfundsmæssige omkostninger, og konsekvenser for de mennesker, der anvender narkotiske stoffer.
Forebyggelse og bekæmpelse af narkobrug og -misbrug kræver mange ressourcer hos især sociale myndigheder og politiet.
Indsats overfor indførsel og handel med narkotika er i dag en hovedopgave for politiet, som bruger mange kræfter på at holde dette uvæsen nede.
Vagtfunktionæren kan på mange måder komme i berøring med problemet. Han kan komme ud for den meget ubehagelige oplevelse at møde aggressive mennesker, som optræder uforudsigeligt og hæmningsløst som følge af indtagelse af narkotika. Han kan også komme ud for som led i sine bevogtningsopgaver at skulle hindre indtagelse og handel med mange slags farlige stoffer.
Når og hvis han kommer i berøring med materiale, som han har mistanke om er narko, skal han snarest muligt underrette politiet.
Euforiserende stoffer
Euforiserende stoffer er stoffer, som efter internationale vedtagelser og efter Sundhedsstyrelsens skøn frembyder ganske særlige farer i anledning af deres euforiserende egenskaber. Euforiserende stoffer er rusmidler, der enten virker opkvikkende eller beroligende.
Hvilke stoffer, der konkret anses for euforiserende stoffer, fremgår af Bekendtgørelse om euforiserende stoffer, der som et bilag har lister over euforiserende midler, som er omfattet af bekendtgørelsen. Der er her tale om flere hundrede kemiske betegnelser og produktnavne. De væsentligste vil blive kort omtalt nedenfor.
Hovedreglen er, at euforiserende stoffer ikke må forefindes i Danmark – som i andre lande, medmindre de efter særlig tilladelse kun anvendes i medicinsk eller videnskabeligt øjemed.
Straf
Overtrædelse af Lov om euforiserende stoffer straffes med bøde eller fængsel op til 2 år.
Denne straffebestemmelse bruges på besiddelse og omsætning i små mængder.
Er der tale om indsmugling og handel med større kvanta, bringes de meget strenge straffebestemmelser i
Straffelovens § 191 i anvendelse.
Straffelovens § 191:
”Den, som i strid med lovgivningen om euforiserende stoffer til et større antal personer eller mod betydeligt vederlag eller under andre skærpende omstændigheder overdrager euforiserende stoffer, straffes med fængsel indtil 10 år. Angår overdragelsen en betydelig mængde særligt farligt eller skadeligt stof, eller har overdragelsen af et sådant stof i øvrigt haft en særlig farlig karakter, kan straffen stige til fængsel i 16 år. ”
Hvilke stoffer kan man især støde på?
Med www.netdoktor.dk som kilde skal her kort nævnes de mest almindelige og udbredte stoffer.
Amfetamin
Amfetamin er et kunstigt fremstillet stof med en kraftig virkning på det centrale nervesystem. Det forekommer som pulver eller piller og kan indtages på flere måder, også ved indsprøjtning.
Amfetamin virker opkvikkende og stimulerende. Det øger aktivitet og udadvendthed, og usikkerhed og mindreværdsfølelse svinder.
Kroppen vender sig til at tage amfetamin, og man får abstinenssymptomer, når man ikke tager stoffet. Tegnene er angst, rastløshed, uro og aggressivitet. – Der er fare for at udvikle depression og på længere sigt risiko for at udvikle psykose.
Barbiturater
Barbiturater og andre beroligende midler som nerve- og sovemedicin giver døsighed, sløvhed og kan vise sig ved sludrende eller forvirret tale.
Ecstasy
Ecstasy forekommer som piller og kapsler. I ren form er det et hvidt pulver, men kan ofte være farvet eller fortyndet.
Ecstasy er opkvikkende og skærper sanserne. Rusen kan vare flere timer.
Når man tager ecstasy, kan man f.eks. danse i flere timer uden at ænse træthed eller væskemangel.
Brug af ecstasy kan medføre psykose med vrangforestillinger, herunder om at være forfulgt.
Hash
Hash er et rusmiddel, der udvindes af hampplanten. Det indtages ved rygning eller blandet i the, kager eller konfekt.
Rusen ændrer sanseoplevelse, humør og stemning.
Symptomer er røde øjne, latteranfald, drikketrang, og der kan opleves angst og forfølgelsesforestillinger.
Bruger man hash regelmæssigt, bliver man sløv, langsom og ligeglad. På sigt er der fare for hjerneskader.
LSD og svampe (hallucinogener)
LSD er virksom i meget små doser. Det indtages i trækpapir eller i en sukkerknald.
Hallucinoger giver hallucinationer, og omgivelserne ændrer form og farve. Ens krop føles anderledes, og sanseopfattelsen ændres. Man kan føle sig ekstremt lykkelig, men også hurtigt skifte til dyb depression.
Rusen kan vare 10-20 timer.
Symptomerne er bl.a. søvnforstyrrelser, udvidede pupiller, sveden og sitren, og akut psykose.
Heroin
Heroin er et stof, der stammer fra opiumsvalmuen, hvis saft bliver til opium. I raffineret form bliver det til heroin, der forekommer som hvid heroin eller brun heroin. Sidstnævnte kan også ryges.
Heroinrusen giver stort fysisk og psykisk velvære, og den varer tre til fire timer.
Heroinmisbrug har alvorlige helbredsmæssige og sociale følger.
Man kan dø af heroin, idet en for stor dosis lammer åndedrættet.
Kokain
Kokain udvindes af blade fra cocaplanten. Det er et hvidt pulver af krystaller. Det har en let bitter smag og virker bedøvende på tungen.
Kokain kan sniffes gennem næsen, ryges, spises eller drikkes og kan også indsprøjtes.
Virkningen minder om virkningen af amfetamin. – En person på kokain virker overaktiv, selvcentreret, og kan være svær at tale med. Vedkommende føler sig energisk, selvsikker og udadvendt.
Rusen er ret kortvarig. Kokain skaber afhængighed. Snifning irriterer næsens slimhinder og giver næseblod.
