Lov om etnisk ligebehandling har især betydning for vagtfunktionæren, der udfører adgangskontrol eller dørmandsvirksomhed.
Den vil også være af betydning for vagtfunktionæren, der som led i sit arbejde skal bortvise nogen fra et område eller en lokalitet.
Hvem må komme ind?
Det er jo principielt ejeren, f.eks. restauratøren eller arrangementsarrangøren, der bestemmer, hvem der må komme ind, og hvem man må bede om at forlade stedet.
Begrundelse
Det springende punkt er begrundelsen.
Begrundelsen skal være saglig og være ligeligt gældende for alle. Det kan f.eks. være, at man ikke vil have spiritus eller narkotikapåvirkede personer ind. Der kan efter stedets og arrangementets karakter i og for sig anlægges mange forskellige, saglige kriterier.
Absolut forbud
På et punkt er der et absolut forbud, nemlig et forbud mod forskelsbehandling på grund af race og etnisk oprindelse.
Det er altid forbudt at nægte adgang eller bortvise nogen på grund af deres hudfarve, race eller oprindelsesland.
Det fremgår af nævnte lov, der har til formål at forhindre forskelsbehandling og at fremme ligebehandling af alle uanset race eller etnisk oprindelse.
Forbuddet mod forskelsbehandling gælder for al offentlig og privat virksomhed, herunder med hensyn til levering af varer og tjenesteydelser, der er tilgængelige for offentligheden.
”Varer og tjenesteydelser” omfatter bl.a. butikker, forlystelser, restaurationer, diskoteker, offentlige transportmidler, taxa, offentlige kontorer etc., som typisk har det til fælles, at de er tilgængelige for offentligheden.
Loven sondrer mellem direkte og indirekte forskelsbehandling.
Der foreligger direkte forskelsbehandling, når en person på grund af race eller etnisk oprindelse behandles ringere end en anden bliver, er blevet eller ville blive behandlet i en tilsvarende situation.
Der foreligger indirekte forskelsbehandling, hvis en tilsyneladende neutral bestemmelse, betingelse eller praksis vil stille personer af en bestemt race eller etnisk oprindelse ringere end andre personer, medmindre den pågældende bestemmelse, betingelse eller praksis er objektivt begrundet i et sagligt formål, og midlerne til at opfylde dette saglige formål er hensigtsmæssige og nødvendige.
Chikane og nedværdigende behandling kan også i lovens forstand blive tolket som forskelsbehandling, når en optræden i relation til race eller etnisk oprindelse finder sted med det formål eller den virkning at krænke en persons værdighed og skabe et truende, fjendtligt, nedværdigende, ydmygende eller ubehageligt klima for den pågældende.
En instruktion om at forskelsbehandle personer på grund af race eller etnisk oprindelse betragtes som en ulovlig forskelsbehandling.
Loven rummer en særlig bevisbyrderegel.
Hvis en person, der anser sig krænket som følge af forskelsbehandling i lovens forstand, kan påvise faktiske omstændigheder, som giver anledning til at tro, at der udøves direkte eller indirekte forskelsbehandling, påhviler det modparten at bevise, at princippet om ligebehandling ikke er blevet tilsidesat.
En person, der er blevet krænket i lovens forstand, kan tilkendes en godtgørelse for ikke økonomisk skade – en form for tort-erstatning.
Straf
Straffelovens § 266 b.
Racismeparagraffen
Straffeloven forbyder nedværdigende udtalelser om grupper af personer. Denne bestemmelse kaldes racismeparagraffen, og den lyder:
” Den, der offentligt eller med forsæt til udbredelse i en videre kreds fremsætter udtalelse eller anden meddelelse, ved hvilken en gruppe af personer trues, forhånes eller nedværdiges på grund af sin race, hudfarve, nationale eller etniske oprindelse eller tro eller sit handicap eller på grund af den pågældende gruppes seksuelle orientering, kønsidentitet, kønsudtryk eller kønskarakteristika, straffes med bøde eller fængsel indtil 2 år..”
Vagtfunktionæren skal – som alle andre – passe på, hvad han siger, også i ophidsede situationer.
