Hvad er strafbart – Straffeloven og særlove

Hvad er strafbart

Da en væsentlig del af vagtfunktionærens arbejde er kriminalitetsbekæmpelse, er det selvfølgelig vigtigt, at vagtfunktionæren er orienteret om, hvad der er strafbart.

Bestemmelserne herom findes i Straffeloven, men også en række særlove af betydning for vagtfunktionærens arbejde rummer straffebestemmelser.

Særlove

Straffeloven er opdelt i en almindelig del og en særlig del.

I den almindelige del beskrives bl.a. de generelle betingelser for at blive straffet, straffene, konfiskation, rettighedsfortabelse og forældelsesregler. Den almindelige del er således gældende for både straffelovens særlige del og for særlovene.

I straffelovens særlige del er beskrevet de forskellige strafbare forhold, som f.eks. drab, røveri, tyveri etc. – De bestemmelser, der er relevante for vagtfunktionæren, vil blive behandlet nedenfor.

Strafbarhedsbetingelser

Straffeloven § 1

Straffelovens § 1 bestemmer, at straf kun kan pålægges for et forhold, hvis strafbarhed er hjemlet ved lov. Det vil sige, at en person kun kan straffes, hvis det han har gjort, er dækket af gerningsbeskrivelsen i en paragraf i en lov, der giver adgang til at straffe.

Forsætligt, uagtsomt eller hændeligt

For at kunne straffe efter Straffeloven skal der normalt foreligge forsæt hos gerningsmanden. – uagtsomt manddrab)

Forsæt

Kravet om forsæt betyder, at politi og anklagemyndighed skal bevise, at gerningsmanden har gjort det, han gjorde med vilje f.eks., at han slog et andet menneske i hovedet med jernstang for at dræbe vedkommende og ikke blot for at gøre skade eller forvolde smerte.

Hvis der foreligger uagtsomhed, kan der som hovedregel ikke straffes for overtrædelse af Straffeloven.

Straffeloven § 19

Kun hvor det udtrykkeligt er nævnt i Straffeloven, kan der straffes for uagtsomhed. Jf. Straffelovens § 19, straffes uagtsomhed ved de i denne lov (straffeloven) omhandlede lovovertrædelser kun, når det er særligt hjemlet. For andre lovovertrædelser kan man dog straffes, også når lovovertrædelsen er begået af uagtsomhed.

”Andre lovovertrædelser” refererer til de særlove, som har straffebestemmelser. Ved overtrædelse af særlove straffes der også for uagtsomhed.

Uagtsomt

Uagtsomhed betyder, at gerningsmanden ikke har gjort skade med vilje, men har opført sig så tankeløst, hensynsløst eller sløset (manglende agtpågivenhed), at der er tale om en adfærd, der bør straffes og derigennem generelt modvirkes. Principielt kan uagtsomhed foreligge både ved handlinger og ved undladelse af at handle.

Særlov med straf

Straffeloven § 241 § 249

I Straffeloven er der en række bestemmelser, hvor der udtrykkeligt straffes for uagtsomhed. Som eksempler kan nævnes uagtsomt manddrab (§ 241) og uagtsom legemsbeskadigelse (§ 249).

Hændeligt uheld

Hændeligt uheld eller skadeforvoldelse straffes ikke, og kan normalt ikke medføre erstatningspligt. Hændelig betyder netop, at man ikke kunne have undgået skaden/uheldet ved større agtpågivenhed.

Forsøg

Straffeloven § 21

Ikke kun den fuldbyrdede, dvs. gennemførte lovovertrædelse straffes. Også forsøg er strafbart efter Straffelovens § 21. Det gælder eksempelvis indbrudstyven, der forgæves forsøger at bryde en dør op for at få adgang til de ting, han vil stjæle. Bliver han anholdt midt i forsøget, vil han blive straffet for forsøg på indbrudstyveri. Også forsøg på overtrædelse af den øvrige lovgivning (særlovene) er strafbart, hvis der er mere end 4 md. i strafferammen. Fx er forsøg på overtrædelse af lov om euforiserende stoffer forbudt, idet der i denne lov er op til 2 år i strafferammen.

Medvirken

Straffelovens § 23

Straffelovens § 23 fastslår at den for en lovovertrædelse givne straffebestemmelse omfatter alle, der ved tilskyndelse, råd eller dåd har medvirket til gerningen.

Straffrihed

I visse tilfælde vil gerningsmanden være straffri.

Straffelovens § 15

Børns grovere eller gentagne lovovertrædelser kan derimod udløse en række foranstaltninger efter sociallovgivningen, herunder anbringelse uden for hjemmet.

Selvom barnet er under 15 år, kan politiet efterforske vedr. de handlinger, barnet har begået eller er mistænkt for at have begået. Se “Børn og unge og straffeprocessuelle tvangsindgreb” og retsplejelovens § 821a – 821g

Straffelovens § 16

Der vil i stedet ved dom blive iværksat, hvad der i fagsproget kaldes ”andre retsfølger af den strafbare handling”. Det vil sige, at den sindssyge lovovertræder kan dømmes til behandling, evt. ved indlæggelse på et psykiatrisk hospital. Eventuelt kan den sindssyge, som har gjort sig skyldig i meget grove lovovertrædelser, anbringes i forvaring. Forvaring er i modsætning til fængselsstraf en tidsubestemt foranstaltning. Den dømte ved således ikke om, eller hvornår han eventuelt bliver løsladt.

Straffelovens § 13

Straffeloven § 14

Reglerne om nødværge og nødret vil blive nærmere behandlet under emnet Magtanvendelse.

Hvad er strafbart – Straffelovens særlige del

Fra straffelovens særlige del vil her blive omtalt en række bestemmelser, der kan være af praktisk betydning for vagtfunktionæren i dennes arbejde. Vagtfunktionæren skal have viden om, hvad der (formentligt) er strafbart, så man enten bør anmelde forholdet til politiet, eller kan anmode politiet om bistand.

Ulovligt ophold og ulovlig indtrængen på privat område

Ordensbekendtgørelsen § 7

Efter § 7 i Ordensbekendtgørelsen må uvedkommende ikke tage ophold på trapper, i porte, i indgange til huse, i kælder – eller loftsrum, i ubeboede huse eller lejligheder, i gårde, haver eller udhuse, på byggepladser, i køretøjer, togvogne eller lignende.

Lov om mark- og vejfred § 17

I § 17 i Lov om Mark- og Vejfred hedder det, at den, som uden ejerens tilladelse eller anden hjemmel færdes på anden mands grund, eller som færdes ad en privat vej, hvor det ved færdselstavle eller andet lovligt opslag er tilkendegivet, at færdsel eller færdsel af den pågældende art er forbudt, straffes med bøde.

Straffeloven§ 264

Når det drejer sig om indtrængen eller ulovligt ophold i aflukkede rum eller indhegnede arealer, er det
Straffelovens § 264, der skal i anvendelse.

Indtrængen

Med bøde eller fængsel indtil 6 måneder straffes den der uberettiget

1. Skaffer sig adgang til fremmed hus eller ikke frit tilgængeligt sted
2. Undlader at forlade fremmed grund efter at være opfordret dertil

Straffeloven § 276

Hvis hensigten med den ulovlige indtrængen eller ulovligt ophold er at begå (indbruds-) tyveri, vil forholdet være omfattet af Straffelovens § 276, der siger, at for tyveri straffes den, som uden besidderens samtykke borttager en fremmed rørlig ting for at skaffe sig eller andre uberettiget vinding ved dens tilegnelse.

Der er således tale om tyveri, når gerningsmanden uden at have fået lov af den retmæssige besidder tager en genstand med henblik på at skaffe sig selv eller andre en økonomisk gevinst f.eks. ved at sælge de stjålne koster, eller får en besparelse f.eks. ved at installere en stjålet opvaskemaskine i sit hus.

Modsætningsvis kan man af begrebet ”rørlig ting” slutte, at fast ejendom ikke kan stjæles. Derimod kan man dømme for tyveri, hvis gerningsmanden stjæler elektricitet uden om elmåleren.

Straffeloven § 291

Vagtfunktionæren skal være opmærksom på, at ulovlig indtrængen kan ske i den hensigt at begå hærværk, som er kriminaliseret i Straffelovens § 291, hvorefter den, der ødelægger, beskadiger eller bortskaffer ting, der tilhører en anden, straffes med bøde eller fængsel.

Graffiti er omfattet af straffelovsbestemmelsen som hærværk.

Straffeloven § 264

Ulovlig indtrængen og ophold kan også være et led i såkaldt industrispionage, der er omfattet af Straffelovens § 264, stk. 2. Hvis man skaffer sig adgang til fremmed hus eller andet ikke tilgængeligt sted med forsæt til at skaffe sig eller gøre sig bekendt med oplysninger om en virksomheds erhvervshemmeligheder, kan man straffes med fængselsstraf.

Industrispionage udøves af private, f.eks. konkurrenter, tidligere eller nuværende, illoyale medarbejdere.

Straffeloven § 107 § 108

Er det derimod et fremmed lands efterretningstjeneste, der er på spil, er det Straffelovens § 107 eller § 108, om spionage, man skal bruge.

Berigelsesforbrydelser

Straffeloven har udover bestemmelsen om tyveri mange andre bestemmelser om de såkaldte berigelsesforbrydelser, dvs. forbrydelser, hvor gerningsmanden har til hensigt at berige sig selv eller andre uretmæssigt.

En række af sådanne lovovertrædelser ligger udenfor vagtfunktionærens umiddelbare arbejdsområde. Det gælder således bedrageri og dermed beslægtede forhold som mandatsvig og skyldnersvig, dokumentfalsk, afpresning og åger.

De berigelsesforbrydelser vagtfunktionæren for det meste i sit arbejde før eller siden vil støde på er omtalt nedenfor.

Tyveri

Straffeloven § 276

Hvad der forstås ved tyveri, fremgår af Straffelovens § 276 jf. ovenfor.

Tyveri kan forekomme i mange former. Der kan foreligge indbrudstyveri (brækker døre op, bruger uberettiget nøgle), simpelt tyveri (stikker hånden ind af åbentstående vindue), tasketyveri, lommetyveri, tricktyveri, arbejdspladstyveri og butikstyveri.

Måden det gøres på er forskellig, men det strafbare gerningsindhold er det samme, nemlig at tage en andens ejendele for at skaffe sig selv eller andre en uberettiget fortjeneste.

Måden, grovheden og værdien af det stjålne er afgørende for efterforskningen og for strafudmålingen.

Hæleri

Straffeloven § 290

Hvor der er tyve, er der også hælere, der kan straffes efter Straffelovens § 290.

For hæleri straffes med bøde eller fængsel den, som uberettiget modtager eller skaffer sig selv eller andre del i udbyttet, der er opnået ved en strafbar lovovertrædelse og den, der uberettiget ved at skjule, opbevare, transportere, hjælper til afhændelse eller på lignende måde efterfølgende virker for at sikre en anden udbyttet af en strafbar lovovertrædelse.

Strafferammen for hæleri er den samme som ved tyveri.

Ulovlig omgang med hittegods

Straffeloven § 277

Hvis man finder en pung, en taske eller andre genstande, må man ikke blot beholde det, men man skal snarest aflevere det til politiet som hittegods.

Er der tale om penge, eller er genstanden af økonomisk værdi, kan der blive tale om findeløn.

Hvis man beholder hittegods, kan der blive tale om strafansvar efter Straffelovens § 277.

For ulovlig omgang med hittegods straffes den, som for herigennem at skaffe sig eller andre uberettiget vinding tilegner sig en fremmed rørlig ting, som ikke er i nogens varetægt, eller som ved ejerens forglemmelse eller på lignende tilfældig måde er kommet i gerningsmandens varetægt.

Røveri

En særlig grov forbrydelse er røveri.

Straffeloven § 288

For røveri straffes den, som herigennem forsøger at skaffe sig eller andre uberettiget vinding ved vold eller trussel om øjeblikkelig anvendelse af vold

1. Fratager eller aftvinger nogen en fremmed rørlig ting
2. Bringer en stjålen ting i sikkerhed
3. Tvinger nogen til en handling eller undladelse, der medfører formuetab for den overfaldne eller nogen, for hvem denne handler

Jo grovere og farligere røveriet er, f.eks. under anvendelse af skydevåben, jo hårdere straffes det.

Straffeloven § 288

Man skal også bemærke, at efter § 288 kan et tyveri strafferetligt udvikle sig til et røveri og dermed give en væsentligt strengere straf.

Tyveri Røveri

Hermed ”avancerer” tyveriet til et røveri, der har en betydelig længere strafferamme på indtil 6 år. Straffen kan dog stige indtil 10 år, hvis røveriet har været af særlig grov beskaffenhed.

Brugstyveri

Straffeloven § 293

Det kan efter omstændighederne være strafbart uberettiget at bruge en ting, der tilhører en anden – se Straffelovens § 293.

Af særlig praktisk betydning er Straffelovens § 293 a, der omhandler brugstyveri af motorkøretøj.

For brugstyveri af motorkøretøj straffes den, der uberettiget bruger et motorkøretøj, der tilhører en anden.

Vold

Straffeloven § 244

Den centrale voldsbestemmelse er Straffelovens § 244.

Den, som øver vold mod eller på anden måde angriber en andens legeme, straffes med bøde eller fængsel. Vold skal forstås som en fysisk krænkelse af en person – det behøver ikke at være et slag eller spark – en spytklat kan gøre det.

Straffeloven § 245

Er der tale om vold af særlig rå, brutal eller farlig karakter eller mishandling, skærpes straffen efter § 245.

Straffeloven § 246

Den groveste vold, der har medført alvorlige skader eller døden, straffes efter § 246.

§ 246 anvendes overfor tilfælde, hvor der er forsæt til at begå vold, men ikke er eller kan bevises forsæt til at forårsage alvorlig skade eller døden.

Er der derimod forsæt til at dræbe en anden, straffes der for manddrab.

Trusler

Straffeloven § 266

Efter Straffelovens § 266 straffes den, som på en måde, der er egnet til hos nogen at fremkalde alvorlig frygt for eget eller andres liv, helbred eller velfærd, truer med at foretage en strafbar handling.

Straffeloven § 123

Den strafbare handling i trusselssager er ofte trusler mod den forurettede eller hans familie (”jeg ved, hvor du bor”).

Særligt kriminaliseret er trusler mod vidner og anmeldere efter Straffelovens § 123, der vil blive nærmere omtalt under afsnittet om vagtfunktionæren som vidne.

Særlig beskyttelse

Straffeloven § 119

”Tjenestemænd i funktion” nyder særlig beskyttelse efter Straffeloven. Det fremgår især efter Straffelovens § 119.

Også forhånelser af tjenestemænd i funktion er strafbart. Se straffelovens § 121.

Strafbarheden er selvfølgelig uafhængig af, om vedkommende er tjenestemandsansat eller overenskomstansat. Det er tjenestehandlingen og tjenestepligten, der er afgørende.

Private vagtfunktionærer er ikke omfattet af disse bestemmelser.

Vagtfunktionær Straffeloven § 247, stk. 2

Strafbortfald i forbindelse med voldshandlinger

Straffeloven § 248

Straffelovens § 248 bestemmer, at straffen kan bortfalde under særligt formildende omstændigheder for legemsangreb (vold) under slagsmål, eller når den angrebne har øvet gengæld mod angriberen.

Vold i sport

Handlinger, der falder udenfor Straffelovens område, er de legemsangreb, som indgår i en række sportsgrene, så længe sportsfolkenes adfærd ligger indenfor de regler, sanktioner og normer, som gælder for vedkommende sportsgren.

Ved f.eks. at deltage i boksning har vedkommende givet sit samtykke til, at modstanderen slår ham i hovedet.

Almenfarlige forbrydelser

Iværksættelse af fast vagt eller vægtertilsyn kan skyldes ønske om at beskytte ejendom eller mennesker mod de groveste forbrydelser.

Straffeloven § 180 og § 181

Brandstiftelse

Til disse hører brandstiftelse (pyromani), der er omhandlet i Straffelovens § 180 og § 181. Brandstiftelse er belagt med streng straf, ligesom også uagtsom brandstiftelse efter omstændighederne kan straffes.

Straffeloven § 183

Sprængning – trussel mod samfærdsel og samfund

Efter § 183 straffes den, der med forsæt til skade på andres person eller formue forvolder sprængning, spredning af skadevoldende luftarter, oversvømmelse, skibbrud, jernbane- eller anden transportulykke.

Uagtsomt forhold i denne forbindelse kan også straffes.

Straffeloven § 183 a

Kapring

Efter § 183 a straffes den, som ved ulovlig tvang tager kontrollen over et luftfartøj, et skib eller et andet kollektivt transportmiddel eller godstransportmiddel eller griber ind i dets manøvrering.

På samme måde straffes den, der tager kontrollen over et offshoreanlæg, f.eks. en boreplatform.

Drikkevand

Straffeloven § 186

Forgiftning af drikkevand er strafbart efter § 186.

Falske myndigheder

Der er selvfølgelig en klar offentlig interesse i, at man ikke udsættes for falske myndighedspersoner dvs. personer, der udgiver sig for at være politifolk, brandfolk, toldere, tilsynsførende fra kommunale myndigheder etc. uden at være det.

Straffeloven § 130

Efter Straffelovens § 130 straffes den, som udøver en ham ikke tilkommende offentlig myndighed.

Straffeloven § 132

Efter § 132 straffes den, der uberettiget optræder i f.eks. politiuniform eller fremviser politilegitimation.

Straffeattester

Den private straffeattest

Ved henvendelse til politiet kan borgeren få udleveret en straffeattest om sig selv. Straffeattesten er gratis. Hvis den er ”ren”, udleveres den på stedet.

I andre tilfælde sendes straffeattesten fra
Kriminalregistret med posten i løbet af godt en uge. En privat straffeattest indeholder oplysninger om domme, bøder, tiltalefrafald ved overtrædelse af Straffeloven og overtrædelse af Lov om euforiserende stoffer (Narkotikaloven). Oplysningerne vil stå på den private straffeattest i 2-5 år efter endelig afgørelse.

Straffeattesten til politi og offentlige myndigheder

Denne straffeattest indeholder oplysninger om samtlige domme, bøder sager, der har ført til tiltale for overtrædelse af Straffeloven. Den indeholder også afgørelser for overtrædelse af andre love, hvis der er givet frihedsstraf eller sket frakendelse af rettigheder f.eks. førerretten.

Ingen kan personligt få udleveret denne straffeattest, som kun er til politiet og i særlige tilfælde offentlige myndigheder bl.a. ved behandling af en stillingsansøgning. Til dette brug kan straffeattesten udleveres, hvis ansøgeren skriftligt har givet samtykke hertil. Oplysningerne på denne straffeattest står i mindst 10 år fra endelig afgørelse.

Børneattester

Børneattester indeholder oplysninger om overtrædelse af Straffelovens regler om seksuelle krænkelser af børn. Børneattester udleveres til offentlige myndigheder, private virksomheder, foreninger og andre, der skal ansætte eller beskæftige personer, der skal have direkte kontakt med børn under 15 år.

Oplysninger om straffeattester