Arbejdsmiljøloven er gældende for alle lønmodtagere og virksomheder.
Den bestyres af Direktoratet for Arbejdstilsynet og det lokale Arbejdstilsyn, hvortil man kan rette henvendelse for at få råd og vejledning om arbejdsmiljø, og hvortil eventuelle overtrædelser af Arbejdsmiljøloven kan anmeldes.
Blandt vigtige arbejdsmiljøregler er 11 timers reglen, regler om hviletid og om fridøgn.
I dette regelsæt findes også et EU-direktiv om tilbud om helbredskontrol ved natarbejde.
Arbejdsskader
Vagtfunktionærens arbejde rummer en lang række muligheder for arbejdsskader.
Det er vigtigt, at vagtfunktionæren er opmærksom på, at hvis han kommer ud for en ulykke eller kommer til skade på sit arbejde, skal tilfældet anmeldes til
Arbejdsskadestyrelsen.
Arbejdsskader kan være både fysiske og psykiske skader.
Ikke mindst hvis der viser sig senfølger af uheldet, er det vigtigt af hensyn til eventuel arbejdsskadeerstatning, at det er anmeldt.
Hvis vagtfunktionæren er i tvivl om, hvorvidt det bør anmeldes, bør han tale med sit firmas personaleafdeling eller søge råd hos sin fagforening. Her kan han også få praktisk hjælp med at foretage anmeldelsen af arbejdsskaden.
Erstatning
Vagtfunktionæren som skadelidt
Hvis vagtfunktionæren bliver udsat for vold på sit arbejde eller på grund af andres uforsvarlige adfærd kommer til skade, skal han være opmærksom på sit krav på erstatning.
Lov om erstatningsansvar § 1
Lov om erstatningsansvar siger i § 1, at den, der er ansvarlig for personskade, skal betale erstatning for tabt arbejdsfortjeneste, helbredsudgifter og andet tab som følge af skaden samt godtgørelse for svie og smerte.
Har skaden varige følger, skal der tillige betales godtgørelse for varigt men samt erstatning for tab eller forringelse af erhvervsevne.
Lov om erstatningsansvar § 12
Har hændelsen medført døden, kan der blive tale om erstatning for tab af forsørger. Loven bestemmer nemlig i § 12, at den, der er erstatningsansvarlig for en andens død, skal betale erstatning for rimelige begravelsesudgifter og erstatning til den, der ved dødsfaldet har mistet en forsørger.
Hvis vagtfunktionæren er kommet til skade i et vist omfang, er det vigtigt, at han får advokatbistand, da der kan være komplicerede regler på området, hvor der også gør sig en række forsikringsretlige regler gældende.
Hvis han ikke med hjælp fra sit firma eller sin fagforening kan opnå advokatbistand, kan han ved henvendelse til dommerkontoret få oplyst, hvilke advokater, der yder offentlig retshjælp og hos en sådan advokat få en i første omgang vederlagsfri vejledning om sagens muligheder og om mulighederne for at få fri proces. Til de fleste husstandsforsikringer er i øvrigt knyttet retshjælpsforsikring.
Retsplejeloven § 741 a
Hvis han er blevet overfaldet, har han krav på en bistandsadvokat efter Retsplejelovens § 741a.
Snarest muligt efter den hændelse, hvor han kom til skade, skal vagtfunktionæren gøre fyldige notater om, hvad der skete og om eventuelle vidner. Han må ikke stole på sin hukommelse, da sagen godt kan få et langvarigt forløb.
Vagtfunktionæren som skadevolder
Vagtfunktionæren kan naturligvis også komme til at forvolde skade på sit arbejde.
Normalt er man kun erstatningsansvarlig for sine handlinger i det omfang, de har været uforsvarlige – se culpa.
Culpa
Når det gælder vagtfunktionærer og andre, der har påtaget sig særlige opgaver, som folk stoler på, bliver udført, kan der også opstå erstatningsansvar for undladelser og forsømmelser.
I en nyligt pådømt sag blev et vagtfirma idømt en erstatning på 800.000 kr. til en kunde, der var ramt af et indbrud, udført gennem et hul i muren, som vagtfunktionæren burde have set under sin rondering.
Som det ses, var det vagtfirmaet, der blev dømt til at betale for sin medarbejders forsømmelse. Det er en følge af reglen om arbejdsgiverens ansvar for de skadegørende handlinger, som de ansatte begår under arbejdets udførelse. Det er således arbejdsgiveren, der hæfter og betaler, men i visse tilfælde ved forsætlig skadeforvoldelse eller grov uagtsomhed kan arbejdsgiveren søge regres, dvs. tilbagebetaling af hele eller dele af de udbetalte erstatninger hos skadevolder.
Også i de tilfælde, hvor det er vagtfunktionæren, der er skadevolder under udførelsen af sit arbejde, må det tilrådes, at han får advokatbistand, da det kan være svært at overskue de juridiske konsekvenser. Det kan således tænkes, at arbejdsgiveren eller hans forsikringsselskab vil søge at frigøre sig fra erstatningsansvar ved at påstå, at den skadevoldende handling indtraf under et ”svinkeærinde” eller havde en helt abnorm karakter i forhold til normal udførelse af arbejdet.
Under alle omstændigheder vil en skadeforvoldende handling eller undladelse fra vagtfunktionærens side kunne få ansættelsesretlige konsekvenser, hvorfor der også er behov for advokatbistand.
